Udover sådan almindelig weekenddvaskhed og morgenhår, så var der faktisk også en lyst til faktisk at lave noget den anden weekend. Det er jo fastelavnsbollesæson, så jeg kunne godt mærke, at det var en fastelavnsbolle, som skulle frembringes. Men jeg havde også lyst til at lave noget, som ikke bare var den klassiske fastelavnsbolle med creme eller syltetøj. Jeg havde jo lavet denne ret klassiske fastelavnsbolle til gastromand. Så jeg ville jo ikke lave det samme igen. Det er jo nok også fordi mit job er det, som det er. Så er man altid lidt på udkig efter nye spændende ting. Men i hvert fald er jeg glad for den gammeldags fastelavnsbolle, men jeg ville bare lige have noget som var lidt anderledes. Og lidt mere ekstra. Det blev så dette kakao/chokolade overflødighedshorn. Det er ret vigtigt at bruge en ordentlig mørk chokolade til det, for ellers bliver det alt for kvalmt. Og jeg skal lige advare, at det er altså en ret intens omgang.
Jeg endte faktisk med at lave cirka en halv omgang af det til snegle med remonce og creme. Du får nemlig 24 af dem og det er ret så mange, hvis du har svært ved at begrænse dig. Du kan selvfølgelig også lave halv portion – Men de kan fryses efter bagning. Så skal du blot vente med at pynte dem til de kommer fra frost. Og der har de godt af et lille skud varme efter de er tøet op.
Chokolade fastelavnsboller – Gammeldags med et chokoladet twist.
Ingredienser
Dej
- 25 g gør
- 3 dl sødmælk
- 3 stk æg + 1 til pensling
- 1 tsk salt
- 1 spsk sukker
- 650 g mel cirka
- 75 g kakao
- 250 g smør
Creme
- 1 stk æg
- 15 g maizena
- 10 g kakao
- 1 spsk sukker
- 1 stk vaniljestang eller vaniljesukker
- 2,5 dl mælk
- 100 g mørk chokolade
remonce
- 75 g marcipan
- 75 g smør
- 75 g sukker
- 15 g kakao
- 100 g mørk chokolade
Sådan gør du
Dej
- Rør gæren ud i mælken og tilsæt æg, sukker og salt.
- Rør kakao og mel sammen og tilsæt i dejen af to omgange. Ælt dejen 7-8 minutter til den er ensartet unden melklumper og er en smule elastisk.
- Tilsæt smør og ælt til det er arbejdet ind i dejen. Dejen må også gerne være en smule blank nu.
- Lad den hæve cirka 45minutter til en time. Har du tiden, kan du med fordel slå dejen ned nu og lade den hæve natten over på køl. Den er nu klar til at lave fastelavnsboller af nu.
Fyld
- Rør æg, sukker, maizena og kakao sammen.
- Bring mælken i kog. Hæld over æggemassen mens der piskes.
- Returner til gryden og bring i kog. Kog 2-3 minutter og kom så over i en skål med chokoladen i. Rør sammen til det er smeltet.
- Læg film på cremen (direkte på cremen, for så trækker det ikke skind). Sæt på køl.
- Rør smør, sukker, kakao og marcipan sammen til en remonce. Sæt til side.
Fastelavnsbollelavning
- Del dejen i to og rul den ud på et melstrøet bord.
- Skær dejen ud i firkanter af cirka 10x10cm. Placer en smule remonce, cremen og lidt finthakket chokolade (eller chokoladeknapper).
- Fold dejen sammen under bollen og rul bollen let.
- Sæt på en bageplade og lad den efterhæve 30 minutter.
- Pensel med sammenpisket æg og bag 12-15 minutter ved 175 grader varmluft.
- Pynt med smeltet chokolade og kakaonips.