Grillet kinakål med nem peanutdressing.

Hvis man som jeg er barn af 80erne, så er man også vokset op med, at kinakål altså var en fast bestanddel af et hvert fornuftigt måltid. Ok, så slemt var det nok ikke. Men hvis jeg lige tænker tilbage, synes jeg bare denne vederstyggelighed skulle indarbejdes i alle mulige retter.

Forleden stod jeg med en smule kinakål i overskud efter at have lavet kimchi. Kimchi er jo fermenteret grønt i en smagfuld sovs. Og så skulle jeg lige finde ud af hvad jeg skulle bruge resten til. Min første tanke faldt på forårsruller, men så endte jeg med at prøve noget lidt anderledes, da det var sådan lidt fedtet nok og helt ærligt, indebar lidt formeget arbejde.

Det jeg synes er ret godt med kinakål er, at der er godt knas i det. Når man griller det, altså kål generelt, så får det jo også nogle dejligt røgede og karamelliserede noter. Så det blev det der skulle ske. Jeg ville garnere med en nem peanutdressing. Det er sådan en du også sagtens kan bruge til friske forårsruller og satay spyd. Når jeg laver sådan noget her, så bruger jeg jo bare det jeg har ved hånden og det var altså ret begrænset her. Så jeg tror også man kunne gøre det lidt mere spændende. Man ville komme langt med lidt flere friske urter, måske radisser i tynde skiver, knuste peanuts… Eller hvad man har lige har i skuffen. Men som udgangspunkt er det her godt. Du kan bruge de her grillede kinakål som en lille salat ved siden af måske en suppe eller til et stykke kød, men der er så meget guf i, at det kunne være sådan en lille frokost ting med godt brød.

I hvert fald vil jeg sige, at jeg ikke er helt så bange for kinakål, som før jeg lavede denne gang på grillpanden.

Jeg har lavet opskriften, så den passer til fire personer aka et lille kinakål.

Grillet kinakål med peanutdressing

Thomas
– Sådan mest som et tilbehør.
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 15 minutter
Ret Salat, Tilbehør
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 1 stk kinakål lille
  • 2 spsk peanutbutter
  • 2 tsk tahin
  • 2 spsk soya
  • 3 skvæt tabasco
  • 1 tsk sesamolie
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 3 spsk vand
  • 2 spsk sesamfrø
  • frisk koriander

Sådan gør du
 

  • Flæk kinakålet i 4 dele. pensel en smule olie på skærefladerne.
  • Grill kålen på skærefladerne på en varm grillpande, 2-3 minutter på hver side.
  • Rør Peanutbutter, tahin, soya, sesamolie og eddike sammen. Smag til med salt, peber og tabasco. Juster konsistensen let med en smule vand.
  • Fordel over kålen og top med lutter gode sager som sesam, koriander og hvad du ellers måtte have.
Keyword kål, salat, tilbehør, vegetar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close