Mammas – Madklubben – Alfred anbefaler.

Inviteret af Mammas / Madklubben.

For vel en måneds tid siden indløb en invitation til at spise hos Mamma. Madklubbens nyeste. Dem får jeg faktisk en del af, udfordringen er jo bare den at vi har Alfred på 3 år og Jens på 3 måneder. Og det er jo bare ikke alle steder der er lige børnevenlige og så den endnu vigtigere del. Den ældste er sgu lidt kræsen – “Det er alderen” siger mange, men ikke desto mindre spiser han ikke hvad som helst. Han ser helst at der enten serveres pommes frites eller pizza på de restauranter han frekventerer. Favoritten er kongelig privilegeret og serverer både æblejuice og legetøj sammen med pommes friterne. Det får madsnobben jo lidt gåsehud af. Så det er med at finde det rigtige kompromis. Karen havde fødselsdag igår, så en hurtig indskyldelse blev til, at vi tog imod invitationen og tog ud og fejrede hende.

Alfred Anbefaler? Jeg har faktisk noget tid tænkt på at lave en form for guide til familievenlige steder, så derfor bliver omdrejningspunktet lidt hvad man kan have hele familien med til. Hvad Alfred anbefaler. Jeg HADER familierestauranter ud fra hvad de bliver gjort til, når man forsøger at sælge mad fra allerlaveste hylde kombineret med en lidt for kædeagtig tilgang til det. Dog kan jeg godt lide mad, hvor man faktisk kan spise et godt måltid mad uden at man føler sig til besvær med barnevogn og børn. Før vi fik Alfred ville jeg nok helst anbefale steder hvor personalet havde beanie på, schnurrbart og mest af alt mødte ind på arbejde for deres egen selvrealiserings skyld. Så skulle vinen jo også gerne være mere speciel end god og grøntsagerne hentet mindre end 100 meter fra restauranten osv osv. I kender nok allerede stederne, men jeg tænker at der er flere end mange, som allerede står i kø for at kloge sig om dem, så jeg holder mig til det lidt mere jordnære. Steder hvor du kan være bekendt at tage alt fra den kræsne dreng, den dvaske teenager til den skeptiske tante fra landet med. Nu ved du hvad kriteriet er for disse anbefalinger.

Mammas ligger vel så meget i centrum af København, som man kan forestille sig. Med udsigt til rådhuset på Regnbuepladsen. Vi havde valgt at spise på et familievenligt tidspunkt, 17.30, så vi var også de første i restauranten og kunne faktisk også nyde lidt dagslys til både humøret og til billederne. Maden er italiensk og jeg mener at have læst et eller andet sted, at tanken var, at det skulle være som at komme hjem til Frankie og Tony’s mor. (Det har de to andre restauranter som hedder). Det er faktisk ret meget uformel komfort. Det kan vi godt lide. Kortet består af antipasti, pasta/risotto, pizza, lidt kød og dessert. Man kan med fordel vælge en af de to menuer. Den ene kan du frit vælge en antipasti, en pizza eller pastaret og så en dessert for 250 kroner. Eller gøre som os vælge family feastet som koster lidt mere (325), men så faktisk er sat sammen efter kokkens humør og inkluderer en kød eller fiskeret. Vi fik tre forskellige antipasti, to pastaretter, kød og dessert. Det var faktisk sådan næsten for meget. Eller nej, det var det ikke, men for de fleste ville den første menu være mere end rigeligt. Vi var ude og fejre, så skulle der være fest, så lad der være fest.

Nu er det jo faktisk Alfred som anbefaler. Så hvordan var det at være Alfred? Jo, fra første øjeblik vi trådte ind af døren var han nærmest i centrum. Ikke på den der “jeg får penge for at underholde i Fætter BR”-agtige måde, men faktisk sådan hyggeligt, oprigtig. Som et lille gimmick kunne man faktisk selv designe sin egen pizza, som man så farvelagde og fik hængt op i køkkenet. Alfred var meget imponeret over farvekridtene. Ikke så meget at man ikke kunne få bacon og ananas på pizzaen. Han overlevede.

Vi valgte faktisk bare at tage maden som en overraskelse. Vi skulle dog selv vælge om vi ville have fisk eller kød til vores menu. Vi endte med at få vitello tonnato, arrancini og caprese som antipasti. To forskellige slags pasta – ravioli fyldt med ricotta serveret med grønt og så capaletti, ligeledes med grønt men med et godt hak chili. Så fik vi kalvekød med kartofler og tomater- jeg missede at få et billede af det faktisk. Eller jeg fik et billede, men du kan ikke se hvad der er på det. Sluttede af med Mammas Sundae.

Nu er det her en anbefaling – Jeg skriver jo ikke anmeldelser – og derfor behøver jeg jo hverken give points eller kokkehuer. Jeg anbefaler kun det, som jeg synes andre kan være tjent med at indtage, så det er i sagens natur positivt. Og nu taler jeg sådan overordnet for hele bordet, men vi synes maden var rigtig dejlig. Sådan noget man kan slappe af mens man spiser. Tomaterne smager af tomater og det hele er friskt og veltillavet. Superplusserne må være pastaen, som er noget af det bedste jeg har fået i mands minde. Kogt til perfektion. Pizzaen var Alfred vild med. Jeg sneg mig til et enkelt stykke og igen, dejlig bund og ikke ødelagt af fyld. Alfred mener bestemt at der skal være mulighed for ananas, men det er som sagt en smags sag. Det er jo en kæmpe børnepizza, så den vil nemt strække sig til to børne. Så det er også fedt at man har muligheden for at få overskuddet med hjem.

Det er muligvis også fordi jeg er så perfid, men selve hovedretten kunne godt have fået lidt kærlighed og være dullet lidt op. Reelt set bestod den af friske tomater, halveret og så sikkert vendt i olivenolie mm. Stegte kartofler og så kalvekødet, som var paneret og stegt kalvefilet, der var skåret i strimler. I og for sig smagte det jo godt, men når man lige har fået en caprese, så mindede tomaterne jo mest om det – bare uden osten og basilikum. Og så blev det lidt plain med det hele på et fad. Jeg tænker, hvis man lige have tilføjet et salatblad, hvad det fået et andet udtryk. Og hvis der lige var smidt et par spiseskefulde stegte kapers på retten – Som der alligevel var lavet til vitelloen, eller bare en halv citron eller stegte, sprøde salvieblade, som blev stegt sammen med koteletten. Igen, det smagte godt, lidt ensidigt, men kunne meget nemt gøres lidt ekstra.

Alfred ville gerne give et thumps up for approval, men i høj grad skal vi vist lige arbejde mest med hans motorik. Han sagde på vej ud, at det smagte meget bedre end den restaurant i Fields. *Shhhh, dreng*

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close