Linsotto med saltbagt selleri.

Reklame i samarbejde med Ost og Ko / Mejeriforeningen.

Kender du de nye klimakostråd, som for nyligt blev lanceret? Det er fødevarestyrelsen, som har lanceret et sæt kostråd, som skulle gøre det bedre for klimaet og os selv i maverne. Overordnet handler det måske mest af alt bare om at spise med omtanke. Lidt grønnere og så at man bevæger sig lidt væk fra det røde oksekød og over til fisk eller bare grønt.

1. Spis planterigt, varieret og ikke for meget

2. Spis flere grøntsager og frugter

3. Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

4. Spis mad med fuldkorn

5. Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

6. Spis mindre af det søde, salte og fede

7. Sluk tørsten i vand

Lanceringen har også betydet, at jeg har været så heldig, at Ost og Ko bød op til dans igen. Denne dans skulle udfolde sig som en stafet med en god håndfuld madkommunikatører, hvor vi hver især udfordrede en anden på en af kostrådene. Jeg sendte personligt det første kostråd videre til Sabrina Hørup, som så kastede ud i denne lækre Grøntsags terrine – GODKENDT! Jeg fik klimakostråd nummer 3 af Mira Arkin, som forinden havde lavet denne linsesalat ud fra hendes udfordring.

Du kan læse mere om de 7 kostråd lige her.

“Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk”

Nu er det vist ret nemt at regne ud, hvordan jeg greb den sag an. Men nu er både Mira og jeg glade for det italienske køkken, så jeg tænkte at jeg ville snige det ind, som en lille hommage til hende. Det ville jo næsten være for let at lave en risotto. Og så er ris heller ikke bælgfrugt. Alternativt er jo inddrage fisken i det. Men nu er osten jo heller ikke uvigtig og for det meste er fisk+ost et no-go i det italienske. Ergo. Ny plan. Vi fik en lille inspirationskurv i forbindelse med udfordringen, hvor der var danske linser i. Mira havde også brugt dem, så kom hurtigt på ideen med en linsotto. Det er jo reelt set bare en risotto lavet med linser i stedet. For at jazze det lidt op, kom jeg en gang rosmarinspyd med saltbagt selleri, som var stegt op i smør og så glaceret med balsamico og honning. Synes også sådan nogle sellerikebaber lød mere sexet end en selleribøf. Tilberedningstiden på det her ret lang, men du kan sagtens lave det nogle dage i forvejen og blot opbevare selleriet på køl til det skal bruges. Selve retten i sig selv tager ikke meget mere 25 minutter og du behøver faktisk ikke at røre helt så meget i den som ved en rigtig risotto.

Jeg ved godt at jeg er sådan en kødfyr. Jeg er mega god til at stege kød. men jeg kan altså også andet. Og derfor synes jeg det er ret fedt, når man kan give grøntsager en masse masse power i stedet. Det er nemlig ikke noget problem at undvære kød, hvis der bare er nok goddaw og umami i retten. Ost er rigtig god til at bidrage med det her fylde i smagen. Blåskimmel exceptionelt godt, så jeg jævnede min linsotto med høgelundgaard fra Arla Unika og så en smule revet røget vesterhavsost fra Thise. Jeg tror faktisk ikke der findes større umami bomber. Jeg havde overvejet at komme lidt bacon i, bare for at udfordre sætningens “mindre kød”. Men den røgede ost gjorde det faktisk fint. Og så brugte jeg en mørk oksefond i stedet. Det kunne sagtens have været en grøntsagsfond med fx svampe.

Linsotto med saltbagt selleri

Thomas
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 3 timer
Samlet tid 3 timer 25 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Saltbagt selleri (på spyd)

  • 1 stk knoldselleri
  • 300 g salt
  • 1 håndfuld timian og rosmarin
  • 1 spsk honning
  • 3 spsk balsamico

Linsotto

  • 2 små gulerødder
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk rødløg
  • 300 g grønne linser
  • 2 stk laurbærblade
  • 1 dl hvidvin
  • 6,5 dl oksefond + lidt til at glacere spydene i. (cirka)
  • 50 g Blåskimmel ost Her Høgelundgård.
  • 35 g revet røget vesterhavsost. Brug den ikke røgede eller bare en anden hård ost.
  • 2-3 spsk finthakket kørvel
  • 1 stk citron

Sådan gør du
 

Saltbagt selleri.

  • Læg 2-3 lag folie ud på bordet og læg salt i bunke. Kom godt med urter på. Gem 8 rosmarinstilke uden blade til senere brug. Sæt hele selleriet på. Du må ikke skrælle det inden. Det skal være helt helt. Kan det godt ind i folie.
  • Sæt i ovnen 3 timer ved 180 grader. Tag det ud og lad det køle. Hvis du ikke skal bruge det med det samme, skal du fjerne det fra saltet, så det ikke trækker op i selleriet.
  • Skræl selleriet. Skær det i tern af cirka 2,5×2,5cm. Sæt dem på 8 rosmarinstilke. Overskydende selleri skæres i mindre stykker og skal bruges i linsottoen.
  • I en blanding af smør og olie steges sellerispydene gyldne på alle sider. Tag dem af varmen og kom honning, 0,5 dl fond og honning på panden. Giv det et kort opkog og kom selleriet tilbage. Vend dem heri, så de bliver pænt glacerede. Krydr med salt, peber og lidt citronskal. De er klar til servering.

Linsotto

  • Skær gulerod, hvidløg og løg i små tern. Svits det let i olivenolie 2-3 minutter.
  • Kom tern af overskydende selleri, laurbær og linser i. Kom hvidvin på og kog det væk. Har du ikke lige hvidvin ved hånden kan du eventuelt lige bruge en smule hvidvinseddike eller æblecidereddike. Men sørg for det koges væk.
  • Kom ⅔ af fonden på. Lad det simre cirka 20 minutter. Tilsæt løbende, hvis den er ved at koge tør. Det skal blå stå og småboble. Den må gerne være ret våd, når linserne er møre. Er der ikke nok fond, supplerer du bare op med vand. Der er power nok i den allerede.
  • Rør kørvel, blåskimmel og vesterhavsost i. Sluk for varmen og lad osten smelte et par minutter, mens retten samler sig.
  • Smag til med salt, peber og citron skal og saft.
  • Anret på tallerkner. Linsotto, spyd, gerne lidt grønt og helst lidt ekstra revet ost. Bare fordi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close