Her skal du spise vestpå. (Jylland)

Når vi taler vestegnen, så taler vi altså om helt derude ved vesterhavet. Jeg elsker at komme der. Vi er også så fantastisk heldige, at mine svigerforældre har sommerhus i Blåvand og så er man midt i det hele derude.  Det er sådan, at når man kommer derud, så falder pulsen lige et par slag i minuttet, humøret stiger og vi falder til ro. Så meget så vi faktisk har opfundet udtrykket til lejligheden, som hedder at sove på vestjysk. For når vi kommer herud, så sover vi nærmest som bedøvede. Der er ikke nogle biler, ingen udrykninger, ingen naboer som larmer. Kun et fyrtårn, som minder os om, at vi faktisk er i live, når den sagte passerer vinduerne.

En  dag tager vi derover. Og så kommer vi ikke tilbage. Desværre går der jo nok lidt tid på grund af arbejdet herovre.

Vi har tradition for at spise på Henne, når vi er i sommerhus. Det er virkeligt en tradition, som jeg godt kan lide. I forbindelse med vores næste besøg i juni/juli var det også planlagt, at spise middag på kroen. Men hvad er den af, der var totalt booket om aftenen. Det er utroligt hvad sådan en lille roset kan gøre. Vi må nøjes med en frokost. Men det er også dagen efter min fødselsdag, så kunne ikke ønske mig noget bedre sted at fejre den.

Men nu kan jeg forestille mig, at mange andre også kommer i den situation, at der faktisk er fuldt booket på kroen. Men så skal du ikke frygte, for jeg har nemlig lavet en liste over af mange af de steder, som måske nogle gange kommer til at stå lidt i skyggen af Hennes landevejskro. Jeg har kun medtaget steder, hvor jeg selv har spist og dermed kan anbefale. Der er flere steder, som jeg ved fra andre troværdige kilder, som også er gode. Jeg skal nok liste dem sidst.

Så hvis du skal have noget god mad, så synes jeg du skal kigge forbi:

Hr. Skov, Blåvand.

Hr. Skov i Blåvand er faktisk en gourmet butik, hvor du både kan købe gode pølser, den møreste steak, vin og alskens lækkerheder i form af caviar, trøfler og hvad ellers hjertet kan begære. Fra allerførste gang vi tog til Blåvand, har vi været forbi flere gange. Og selvom det er en gourmet butik, så vil jeg sige at mange priserne stadig er yderst rimelige priser. Vi ligger stadig langt under torvehallerne på oksekødet, som jo nok er det jeg bedst kan referere til.

Men udover at sælge alskens gode varer, er der også en lille café tilknyttet. Her kan brunchen anbefales – læs om den i det andet indlæg. Men vi fik også en forsmag på nogle af de lækkerier, som de kunne byde på. Hvis jeg siger tournedos rossini, siger I: Uhhhmm. Det skal siges, at det også er muligt at opdrive mere almindelige retter, som fx dampede muslinger og sandwiches.

Her skal du spise vestpå. (Jylland)Her skal du spise vestpå. (Jylland)

Læs her mere om Hr. Skov i Blåvand, fra jeg var der første gang.

Link til Hr. Skov

Chhat, Blåvand.

Chhat ligger lige ved siden af Hr. Skov og der er noget sært velkendt over det. Det er nemlig også Hr. Skov, som er inde over dette foretagende. Men her er vi ude i en decideret restaurant. Stilen er bistro braisserie. Blåvand kan være lidt en gastronomisk udørk, da der er meget fokus på turisterne og at servere halv kedelige produkter til dem. Chhat (og Hr. Skov) er lyspunktet her. Tag forbi Chhat, hvis du har lyst til veltillavet mad, hvor råvarerne er gode, maden enkel. En fish and Chips kan klart anbefales herfra. Det er helt op til dig om du vil have en hel menu eller bare en enkelt ret.

Link til Chhat.

Her skal du spise vestpå. (Jylland)

Chhat i Blåvand. Foto: Colin Seymour

Ho Kro, Ho.

Ho Kro laver det de selv kalder “gourmet på Vestjysk”. Men jeg synes lidt man kan sløfte Vestjysk, for det jeg har smagt derfra vil altså smage godt alle steder. Det er, hvis du spørger mig, lidt et overset sted. Vi har været der en del gange og det var først i forbindelse med en pressetur dertil, hvor jeg fik øjnene op for stedet. En stor del af det er også værtskabet. Det vægter jeg altså mange gange lige så højt som maden. Og det er altså helt i top her. Ufatteligt flinke mennesker, som så heldigvis også kan lave mad.

Vi skal helt sikkert spise frokost der som minimum. Man er jo altid en smule udfordret, når man har sådan en lille knægt med. Men jeg er ret sikker på, at det her er stedet, hvor man faktisk kunne have ham med.

Link til Ho Kro

Her skal du spise vestpå. (Jylland) Her skal du spise vestpå. (Jylland)

Café Stranden, Henne.

Café Stranden er ejet af Hans Beck Thomsen, som tidligere ejede og drev Henne Kirkeby Kro. Nu er det god café mad – Med tryk på GOD – som står på menuen. Her er både de helt klassiske caféretter som fx en burger og moules frites , men også de lidt opgraderede som fx risotto med trøffel og en god bøf. Hver dag er der specials på tavlen, som også er værd at kigge efter. Vinkortet er sådan i luksusklassen i forhold til andre steder, som kalder sig cafeer. Og det er egentlig også fint bare tage en kop varm kakao, kaffe eller vin og så nyde udsigten. For jeg tror måske det er en af de bedst beliggende spisesteder, som jeg har været på. Her er 1. parkets kik ud til det vilde vesterhav. (Nymindegab kro kan måske konkurrere med det, men det er bare pænere end vildt).

En lille ting man lige skal have skrevet sig bag øret er, at stedet kun er sæson åbent, så det åbner Palmesøndag (søndagen før påske) lige som Henne Kirkeby kro og så kører sæsonen indtil i november.

Kig endeligt forbi – I det mindste bare for at nyde udsigten og lidt at varme dig på.

Mine billeder fra stedet har forputtet sig, men jeg lover, at der nok skal komme nye lige om lidt.

Link til Cafe Stranden

Henne Mølleå Badehotel, Henne.

Hvis du er interesseret i design og interiør, så er Henne Mølleå badehotel (og restaurant) altså nærmest et must at besøge, for her har Poul Henningsen selv været med til at opføre og indrette badehotellet sammen med de to søstre Othilia og Tekla Thorup. Planen var at lave et fristed for de kreativt tænkende.

Badehotellet ligger flot og hygger i klitterne ved Henne, lige der ved åen, sjovt nok.

Menuen er om aftenen sæsonbetonet klassisk. Altså her hvor i sæsonen taler om hvide asparges med hollandaise og sådan noget lækkert. Og stadig til at betale. Du kan få 5 retter til under 100kr pr ret. Det synes jeg er billigt.  Til frokost er menuen lidt mindre men stadig med lokale klassikere som fx bakskuld. Altså herude får man ikke bare serveret en fiskefilet, der får du bakskuld.

Link til Henne Mølleå Badehotel

Derudover mangler vi selv at komme til Fanø, hvor man kan spise på både Sønderho Kro (som for øvrigt også har udgivet en noget så smuk kogebog) eller Rudbecks Deli. Og selvfølgeligt i sæsonen kan man samle sine egne østers. Og helt ærligt, hvad er bedre end østers. Friskplukkede. Lige fra havet til munden.

For god ordens skyld, skal det også nævnes, at det allerøverste billede er udsigten fra Nymindegab Kro en regnvåd morgen – Og her var der stadig smukt. Vi nåede kun at få morgenmad der.  Troværdige kilder siger at det er rigtigt godt. Så det er jo også værd at overveje.

Og så er der Henne…

Her skal du spise vestpå. (Jylland)Her skal du spise vestpå. (Jylland)Her skal du spise vestpå. (Jylland)Her skal du spise vestpå. (Jylland)

“Mit Henne”. Nu er det jo gang nummer mange at vi spiser der. Og jeg har skrevet om det. Her, Her og Her. Og de ved også godt at mange er begyndt at gå forgæves efter michelinstjernen kom i hus. Så de har taget skridtet og udviddet frokosten, så man også kan få en light version af aftenmenuen.

Og ja, ord er jo næsten overflødige. Nogle mennesker har jo travlt med at prøve ALLE steder og nogle har det bare fint med at blive ved med at komme de steder, man godt kan lide. Og jeg hører jo nok klart til den sidste. Det er lidt som i blinkende lygter. At når man har fundet den rette dybde (til guldøllene), så ved man det lige med det samme. Og sådan har jeg det med Henne, når man taler gourmet oplevelser. For mig er det en kombination af folkene bag, maden, stemningen og så den hensynsløse luksus.

… Alt i alt… Kom nu bare til Vestjylland. Og det kan kun gå for langsomt.

Join the Conversation

  1. Dejligt med nogle vestjyske tips! De er straks gemt til en dag, jeg kommer på de egne 🙂

    1. Og der er mange flere. Jeg regner også med at tage lidt flere billeder med henblik på at dele dem denne gang.

      Thomas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close