Jeg har en lidt sød tand. Har altid haft det. Men jeg vil også sige, at det er blevet en lidt kræsen sød tand. For da jeg var yngre kunne jeg lide alt uden filter, men nu er der ting som ikke så højt på listen længere. Fx bland selv slik, men det hænger vist lige så meget sammen med at jeg har været på hygiejnekursus og har set hvor hurtigt bakterier kan formere sig. Og så må du selv tænke den tanke færdigt. Det er heller ikke altid at den her kræsne tand bliver plejet med hjemmelavede sager. Jeg har altid en masse planer, men ikke altid tiden til at få dem ført ud i livet. Heldigvis var der – eller det var der ikke – men der blevet blevet taget tid til at hygge lidt om fru Alcayaga. Hun havde nemlig bestilt disse donutholes med nøddecreme. Eller miniberlinere. Vi havde smagt en hjemmebragt version fra Meny og var blevet temmeligt hooked. Men nu måtte jeg lige steppe op og lave dem selv.
Jeg lavede måske to små fejl ved de her. Den første var at bruge lidt for godt mel. Altså mel med for meget protein (som i for meget gluten), så der var en lille smule bid. Ikke meget, men en lille smule bid i dem. Jeg brugte skærtoftmølles helt almindelige mel, hvor der var hele 12 procent protein i. Den anden fejl var, at jeg måske havde lavet en lidt stor portion. Så, hvis du ikke har en hel børnefødselsdag eller mindre landsby, som du vil traktere med donuts. Så kan det være en god idé at lave en mindre version – eller fryse nogle ned. Fordelen ved at have lavet så mange var, at jeg så til gengæld kunne lege lidt med formatet “donut”.
Udover de fyldte donutholes med nøddecreme, så lavede jeg en bare vendt i sukker og en gang med kakaoglasur og havtorn. Ja, jeg havde ikke lige regnet med at skulle i gang med det her, så havde ikke det store hjemme på glimmerlageret. Så det blev frysetørret havtorn. Til sidst havde jeg nok en lille forventning om at opfinde den dybe tallerken (igen). Men man har før hørt om cronuts, som er en et mix mellem croissanter og donuts. Så mit bud på en internetsødelægger var Kanelsnegnuts – I har nok regnet det ud, mixet mellem kanelsnegle og donuts. Jeg havde jo en del dej til overs efter jeg havde stukket første omgang ud, så der blev lige rørt lidt snask sammen og smurt på, drejet og alt muligt. Men når en friturestegt kanelsnegl ikke har kanel i sig, så er det vist bare friturestegt dej. Men den enkelte bid, hvor der faktisk var kanelremonce tilbage, smagte det rigtigt godt. Så jeg har slet ikke opgivet tanken, jeg skal vist bare lige vælge en anden måde at lave det på. Kanelsnurremetoden virker i hvert fald ikke. Så næste gang skal det nok blive godt. Jeg forventer dog lige at der går lidt tid inden det sker. Min krop afstøder mig, hvis jeg gør det her for hurtigt igen.
I denne portion dej er der til 18-20 gode donuts, lige så mange huller og ikke mindst en smule selvlede efter at have spist dem for hurtigt. Jeg går ud fra at du godt kan gå i irma og købe nøddecreme. Rulle dem i sukker eller røre en glasur, så det inkluderer jeg altså ikke i opskriften. Leg lidt med det.
Donuts!
Ingredienser
- 2,5 dl mælk
- 75 g smør
- 35 g gær
- 3 æg
- 1 tsk salt
- 3 spsk sukker
- 1 vaniljestang
- 650 g mel
Sådan gør du
- Smørret smeltes i en gryde og mælken kommes på. Lad det køle til cirka håndvarmt.
- Opløs gæren heri. Tilsæt herefter de tre æg, vaniljekorn, sukker og salt.
- Rør melet i og ælt til dejen har samlet sig og er nogenlunde glat. Den må gerne være lidt sticky.
- Lad den hæve ved stuetemperatur i cirka en time - Eller til den har dobbelt størrelse.
- Rul dejen ud på et melstrøet bord. Stik cirkler ud af 8-9 cm og lav mindre huller i dem med en udstikker med en diameter på cirka 3cm.
- Lad dine donut og donutshuller efterhæve i cirka 30 minutter mens du finder en gryde frem og varmer smagsneutral olie op i den. Oliven skal være cirka 160 grader.
- Kog donuts og donuthuller cirka 2-3 minutter på hver side.
- Lad dem fedte af på fedtsugende papir og vend dem så i sukker eller glasur (eller hvad du lige har i godteposen).
- Stop med at spise dem før du får ondt i maven.
