Banankage med chokoladeganache. Uimodståligt svampet – Og nem.

En af mine absolutte favoritter i kageverdenen er noget så simpelt som en banankage. Og det skal ikke være noget fancy.

Og det lyder som noget der er ret ligetil at lave. Det troede jeg også. Men ser du, barren er sat ret højt, for jeg havde en gang en kæreste, hvis mor lavede verdens bedste banankage og det er den, som den skal matche. Det er virkeligt også mange år siden, så jeg har muligvis også glorificeret den en smule som årene er gået. Men jeg husker det altså som værende verdens bedste banankage. Jeg tror efterhånden jeg er nået frem til noget som kan godkendes som værende ualmindeligt godt. Den ticker alle boksene af, så nu vil jeg sige at vi er der. Jeg valgte så lige at tage den lidt længere og erstatte den smeltede chokolade med en gang ganache, for at gøre det rigtigt godt. Så hvis du følger denne opskrift forholdsvist meget, vil du opnå et resultat som:

  • Er svampet og lækkert.
  • Smager af banan
  • Sætter sig på sidebenene, så du har noget at stå en isvinter igennem med.

Så kan man ikke bede om meget mere. For at være sikker på at din banankage faktisk smager af banan, er det vigtigt at du bruger godt modne bananer. Hvis du bruger de der halvgrønne bananer, som er stenhårde, kommer de ikke til at smage af noget. De skal helst være mere sorte end gule, så er de perfekte. For at booste smagen endnu mere, så har jeg brugt lyst muscovadosukker i den her banankage. Det smager en smule mere krydret end bare den klassiske stødte melis. Jeg gav den også en knivspids stødt kardemomme, som jeg synes gør sig godt til banan, men det var ikke på nogen måde dominerende i smagen. Det støttede bare op.

Jeg bagte min banankage i sådan en bundtkage form, men jeg vil sige at den gør sig mindste lige så godt i en 26cm springform. Du skal lige være opmærksom på, at bagetiden kan variere en smule efter hvilken form du bruger og tykkelsen på dejen.

Banankage med chokoladeganache. Uimodståligt svampet - Og nem.

Thomas
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal 1 kage.

Ingredienser
  

  • 4 æg
  • 200 g mørk muscovado sukker
  • 1 vaniljestang
  • 125 g smør
  • 3 bananer
  • 150 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 knivspids kardemomme
  • 1,5 dl fløde
  • 125 g mørk chokolade

Sådan gør du
 

  • Æggene piskes luftige sammen med sukker og vaniljekorn. Sukkeret skal helt opløses. Det tager måske 5 minutter.
  • Brun smørret i mellemtiden og lad det køle en smule. Kom det i.
  • Mos bananerne og vend i. Nu skal der ikke PISKES længere, nu skal der vendes.
  • Rør mel, bagepulver og kardemomme sammen og sig i massen. Vend.
  • Kom kagen i en smurt form og bag den ved 180 grader. Mærk efter med en pind, når den kommer op "ren" er kagen færdig. Min skulle have cirka 40 minutter.
  • Lad kagen køle.
  • Bring fløden i kog. Sluk og kom chokoladen i. Rør til den er smeltet og har opløst sig selv. Lad den eventuelt køle let, så den sætter sig en smule.
  • Hæld ganachen over kagen. Prøv at vente lidt med at spise den til ganachen har sat sig.
  • *Overskydende ganache kan samles op og kommes i en prøjtepose. Når den har sat sig let, kan du sprøjte over kagen i mønstre før at gøre den ekstra beskidt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close