Labskovs med Lam – helt oppe og ringe på comfort food skalaen.

Nu er det jo svært sådan lige sige, hvad ens livret er. Men jeg er ret sikker på at labskovs rangerer rigtigt højt på min liste. Derhjemme hos mor (og her) har jeg altid lavet den med ko – (Her i en version med kæber) – men jeg fik sådan lidt lyst til at prøve en omgang med lam den anden dag. Dette blev kombineret med lidt butternut squash, som jeg gerne ville have brugt. Sådan en gang butternut er også meget god at kombinere med, hvis man ikke har kartofler som er villig til sådan rigtigt at koge ud.

Det her – Det er bare oldschool comfort food når det er allerbedst. Du kan eventuelt supplere din labskovs op med andre rodfrugter, som er ved at blive lidt trætte af livet i køleskabet. Både pastinakker, jordskokker, gulerødder, selleri og persillerod ville kunne gøre sig heri i en snæver vending. Jeg kunne rede en lille bolchebede fra køleskabsdøden heri – Det er ikke et must.

Labskovs med Lam - helt oppe og ringe på comfort food skalaen.

Hvad skal du bruge? (til 3-4 gode portioner – tilføj eventuelt lidt ekstra kartoffel, så strækker den længere.)

  • 500g lammekød – Gerne lidt fedtholdigt og det behøver (skal) ikke være de dyreste udskæringer.
  • 500g butternut squash – skrællet og udkærnet.
  • 3 bage kartofler
  • 4 skalotteløg
  • 12 laurbærblade
  • 1 teskefuld sorte peberkorn
  • 1 teskefuld fennikelfrø (kan undlades)
  • 1 teskefuld sorte sennepsfrø
  • 1,2 liter boullion (jeg brugte hønse)
  • 125 smør
  • Purløg til toppen og gerne rødbeder på siden

Pil dine løg og skær dem og dit lammekød i halvgrove tern. Brun det af i olie i en stegegryde. Giv det tid til at få godt med farve.

Labskovs med Lam - helt oppe og ringe på comfort food skalaen.

 

Tilsæt din boullion og en teskefuld salt. Lad det stå og simre i 5-10 minutter. Nu skulle der gerne danne sig noget skum på toppen. Si det forsigtigt af. Det er alle urenhederne som manifesterer sig i form af denne skum. Det vil du helst af med. Lad det stå og småsnurre et kvarter til. Skulle der komme mere skum på, skal dette selvfølgeligt skummes af.

 

Labskovs med Lam - helt oppe og ringe på comfort food skalaen.

 

Kom herefter din butternut, kartofler, laurbær og krydderier ved. Lad det stå og boble indtil kartoflerne er godt møre – det samme med kødet. Regn med cirka en times tid. Skulle den koge “tør” før det er mørt, så suppler op med en smule ekstra væske.

Kom en god klat smør i – cirka 80 til 100g. Rør det ud i godterne. Nu er det faktisk tid til at servere.

 

Labskovs med Lam - helt oppe og ringe på comfort food skalaen.

 

Server med fintskåret purløg og en god klat smør på toppen. Eventuelt et godt stykke rugbrød – og ja, de syltede rødbeder, som jeg glemte at få med.

PS. Hvis du spørger mig, så sylter jeg danmarks bedste rødbeder – Skal du bruge tips og tricks, så kig eventuelt her. Det er faktisk mega nemt.

 

Labskovs med Lam - helt oppe og ringe på comfort food skalaen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close