Asiatisk svin med blommer og kål

Du skal ikke tro du er noget. Siger janteloven. Og den er jeg rimelig ligeglad med. I hvert fald når det kommer til den kategori, som hedder “hurtige interimistiske asiatiske retter, som absolut ikke er særligt autentiske”.For hvis jeg selv skal sige det, så er det noget jeg er rimeligt god til.

Den her ret er ingen undtagelse. Det blev frembragt at de gode sager, som køleskabet kunne præstere. Og det var slet ikke dårligt. Men selvom det var tilfældigt, er kombinationen ikke ny. Blommer og gris går som hånd i hanke. Kombineret med kål, så har du faktisk en sprængfarlig kombo, som lige så nemt kunne være endt ud som en lille nynordisk ret. Hele forskellen var jo nok, at jeg valgte at pøse det hele lidt til i mirin, sød chilisauce (som sikkert er en dødssynd) og lidt honning.

Når jeg sidder og tænker over det, kunne det jo faktisk være at man skulle kaste sig ud i den nynordiske version også. Men før jeg bliver alt for ambitiøs, må jeg lige lande igen. Det kan være den kommer. Men jeg har lidt erfaret, at det her husprojekt tager noget mere tid end først forventet. Vi skal jo lige på plads, derudover skal der arbejdes lidt og passes Alfred. Mine tidligere erfaringer har godt nok været, at det var noget mere overskueligt end det her. Da jeg flyttede sammen med Karen for godt 8 år siden tog det 35 minutter fra mine ting (aka en boksmadras, et anlæg og et par kasser med stjålne ølglas) stod i den gamle lejlighed til de stod ved Karen – Og et par dage efter i kælderen til langtidsopbevaring. Da vi flyttede til København tog det to dage før jeg kunne holde den første (og muligvis mest legendariske) påskefrokost. Nu har vi været i gang to uger siden vi overtog og før det alle de der voksne indledende øvelser. Men nu har vi altså et nymalet hus og tingene er ved at finde sine pladser. Idag får vi ny vask og armatur og så vil jeg næsten sige at køkkenet (og mit kontor) er på plads. Gud hvor har vi bare mange ting. Onsdag i næste uge står den på en tur til Paris og derefter direkte til Mallorca. Og så om det der ligner 14 dage er vi færdige med alt der hedder lejlighed og bor kun et sted. Og måske bliver der ligefrem plads til at få blogget en lille smule og mere konsistent igen.  Det er jo ikke fordi jeg regner med at I sidder og sukker efter nye indlæg, men i højere grad at jeg faktisk glæder mig til at få en bare lidt mere strukturere hverdag igen. Den bliver jo aldrig snorlige når man er freelancer, men bare derhen af. Det bliver godt.

Asiatisk svin med blommer

  • Servings: 4
  • Difficulty: easy
  • Print

Ingredients

  • 400g stegeflæsk
  • 3 små rødløg
  • 3 fede hvidløg
  • 2tsk sesamolie
  • 3 store blommer
  • 1dl sød chilisauce
  • 0,5dl mirin
  • 3spsk soya
  • 3spsk honning
  • 3 store håndfulde kål (her sortkål og lidt slatten savoykål)
  • 2 limes (saften)
  • Sort peber
  • 2 forårsløg
  • 2spsk sesam

Directions

  1. Skær sværen af flæsket og del kødet i to.
  2. I en varm sauterpande eller vok steges kødet til det har fået farve.
  3. tilsæt strimler af løg og finthakket hvidløg. Skru lidt ned for varmen og lad det simre til løgene er klare. Kom blommer delt i 8 ved og vent to minutter.
  4. Nu kommes mirin, honning, soya, limesaft og chilisauce ved. Simr i 4-5 minutter.
  5. Vend kålen i - som forinden lige er delt op i lidt mindre stykker - og lad det varme med. Det skal ikke koges i smadder.
  6. Server med sesam og finthakkede forårsløg på toppen
Tips & Tricks: Server med enten risnudler som her eller med ris. Hvis du brænder for at få lidt chili, så kan du sagtens tilføje det. Af hensyn til Alfred, prøver vi dog at afholde os fra det.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close