Jeg må indrømme, weekenden har taget forholdsvist hårdt på mig. Spillejobs både natten til lørdag og søndag. tage til Aarhus for at spille dem, sove for lidt og ja, selvfølgeligt være i fantastisk selskab, drikke god vin, spise god mad og grine højlydt! Det er altså hårdt. FIRST WORLD PROBLEMS!
Da jeg så rundede banegården, for at komme hjem til København, kunne jeg også erfare at jeg havde misset toget og de næste var fyldte, så der ikke var pladsbilletter. Ok, der var mulighed for at enten tage chancen, risikere at skulle stå op hele vejen hjem. Jeg så det ikke ske. Jeg kunne smutte ind i Bruuns og fordrive tiden sammen med støjende og masende mennesker. Nah vel? Jeg havde læst om TGV café rundt omkring på INDERNÆDDET! Og umiddelbart virkede det, som det helt rigtige for en tømmermændsramt røvballemusiker i havsnød.
Umiddelbart er jeg kommet dertil, hvor jeg ikke rigtigt gider spise på cafeer. Brændt barn skyr ilden. Cafeburgere, Nachos, chili con carne, “Tapas”. Jeg har vist indtaget det, som en menneske skal i en livsalder af den slags snask. Det er simpelthen for kedeligt og du gør ikke din mad innovativ ved at bruge lidt kerner i din burgerbolle og sporadisk drysse nogle røde spirer hist og her. Jeg må også indrømme, at jeg faktisk ikke troede, mens jeg boede i Aarhus, at TGV var meget anderledes. Jeg er i den grad blevet klogere.
På denne søndag var der flere mennesker udenfor end inde i cafeen, så jeg kunne meget tiltrængt sætte mig i et hjørne lidt for mig selv. Bare slappe af.
Jeg fik en dejlig kop kaffe mens jeg besluttede mig for hvad jeg skulle have til frokost. Det var faktisk sværere end som så. Kortet var repræsenteret at ualmindeligt mange lækre fristelser fra det franske køkken. Jeg vaklede lidt mellem en Foie Gras Terrin og så Egg benedict’en. Den flinke tjener foreslog at jeg tog dem begge, men nu havde jeg jo egentligt fået en lille smule morgenmad, så en var vist rigeligt. Valget faldt på benedicten. Den serveres normalt med laks, men da jeg var lidt ramt og til tider kan have svært ved fisk, fik jeg dem til at smide bacon i i stedet. Det var vist ikke normal procedure, men hvor var det da rart, at folk gider gøre lidt ekstra for folk.
Kort tid efter dukke den op. Der var intet at sætte en finger på. Hollandaisen var luftig og perfekt smagt til. Mit bacon var tykt skåret og sprødt. Sidst men ikke mindst, to perfekt pocherede æg. Der er altså et eller andet ved denne kombination, som får mig helt i knæ. Det er sådan himmerigs mundfulde – Og den perfekte kur mod tømmermænd. I hvert fald i mit hoved.
Midt i min benedict kom jeg til at tænke på et billede af en Tarte au Citron, som jeg havde set herinde fra på instagram. Det var godtnok ikke sulten, som var den største udfordring. Men den så god ud, at jeg altså måtte have en. Den blev bestilt og jeg fik den næsten lige efter benedicten. Der var jo også et tidsmæssigt aspekt i det hele, jeg skulle jo helst ikke misse flere tog.
Nå Thomas, kunne du så lide kagen? Her taler et billede vel mere end tusind ord.
Som man nok næsten kunne regne ud, så var der ved den lille citron tærte heller ikke noget at sætte en finger på. Rigtigt flot udført. En perfekt mørdejsbund med dejlig citron creme og ubagt marengs på toppen.
Alt i alt! Sådan et helt fantastisk sted at blive væk en eftermiddag. Faktisk kan jeg se at andre madbloggere er gået derfra lige så imponerede som jeg. Prisen var også tilpas, jeg kom af med 200 kroner for æg, kaffe og kage. Man kunne sagtens fylde maven derinde billigere, men nu havde de lige det jeg havde lyst til.
Næste gang jeg skal derind, håber jeg, at jeg kan lokke kæresten med og så er det aftenmenuen som skal prøves af. Den ser nemlig også spændende ud.
Det eneste jeg kan beklage er: 1, at jeg ikke fandt stedet mens jeg boede i Aarhus. 2, at jeg ikke havde plads i maven til foie gras’en.
Du kan læse mere om cafeen, konceptet og maden her – Skulle du selv have lyst til at lave egg benedict, så har jeg lavet en lille guide her.
Du finder cafeen her:
TGV Café
Banegårdsgade 4
8000 Aarhus C.
