Tarteletter med kylling – efterårsversionen.

Jeg har hele mit liv haft en forkærlighed for tarteletter. Da jeg var knægt var det primært kombinationen med stuvede ærter, gulerødder og skinke, som var sagen. Men det hang vist mest sammen med at jeg ikke var så vild igen med dåseasparges. Så fandt jeg den friske version og de røg på favoritten igen. Og nu kan jeg faktisk også lide dem fra dåse, måske mest af nostalgiske årsager. De friske vinder altid.

Men sagen er den, at  jeg ikke altid synes man skal begrænse sin tartelet til bare høns i asparges. Og her meget udenfor den danske asparges sæson, som ville jeg lege lidt med de ting som så er rigtigt gode nu. KÅL. Og ting som har gemt sig under jorden. I dette tilfælde skorzonerrødder. Det er ikke den grøntsag, som jeg har brugt mest energi på, da den nogle gange kan være lidt besværlig at få fingrene i. Men her lykkedes det altså. De ligger som regelt mørkt eller lidt hengemt, så hvis du ikke lige kan se dem ved første øjekast, så spørg efter dem. Skorzonerrødder kaldes også fattigmandsasparges. De minder i tilberedt tilstand lidt om hvide asparges i udseende, men smager ikke af så meget. Der er dog ofte mere bid i, så det er også et plus.

Jeg kogte en lille kylling til formålet, for så fik jeg jo også både godt kød og den dejligste suppe, at koge saucen af. Jeg brugte de suppeurter, som jeg nu havde på hånden. Bare du har et par løg, gulerødder og laurbærblade, så kommer du langt. Af sådan en lille 1300grams kylling kan du frembringe det der ligner 18-20 tarteletter. Er det ikke helt nok, så kommer du bare flere grøntsager i. Reelt kan du også erstatte skorzonerrødderne med enten pastinakker, persillerødder eller måske svampe. De to første kan både koges let, steges eller grilles først. Hvor jeg tror at svampene bare lige skal ramme en pande. Jeg mener man beregner 2-3 stykker til en stor forret, 4-5 stykker som hovedret. Altså til sultne mænd.

Mine tarteletter blev toppet med grønkålschips, for at give lidt knas og så revet frisk trøffel. Helt ærligt, det er ingenlunde nødvendigt, men jeg har bare den der forkærlighed for trøfler, så det var lige det der manglede på en mandag. Det skal så også siges, at den ikke lige var indkøbt til formålet, bare blevet lidt i overskud fra andre projekter. Så det var mere et madspildsprojekt. Stop spild af trøfler.

Tarteletter med kylling og kål

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...
Serves: 18-20stk
Prep Time: 30 minutter Cooking Time: 90 minutter

Ingredients

  • 1 kylling - 1300g eller 4-5 hele lår.
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 2 pastinakker
  • 5 laurbær
  • 10 kviste timian
  • !Sovs
  • 35g smør
  • 2 spsk mel
  • ca 8dl kyllingesuppe
  • 600g skorzonerrødder
  • 1 knivspids muskatnød
  • 1,5dl fløde
  • 5-6 grønkålsblade
  • - Kålchips
  • 5-6 grønkålsblade
  • 2-3 spsk olivenolie
  • flagesalt
  • evt 20-30g trøfler

Instructions

1

Kyllingen kommes i en tilpas stor gryde. Halverede løg, gulerødder, pastinakker, hvidløg, timian og laurbær kommes ved. Hæld vand på til det dækker. Minimum 1,2 liter. Alt derover er bare bonus.

2

Gryden bringes i kog og simrer i cirka en time. Når du tager i låret, skal det nærmest slippe af sig selv. Sluk og lad det trække 30 minutter.

3

Tag kyllingen op og sigt væsken - gem det for guds skyld. Lad kyllingen køle let før alt kødet pilles af skroget.

4

Under rindende vand skrælles skorzonerrødderne. Skær dem i stykker af 2-3 cm og kog dem cirka 7-10 minutter i letsaltet vand. Sigt vandet fra.

5

Smelt smør i en gryde uden det tager farve. Kom melet på og steg let igennem - Igen uden det bruner - 3-4 minutter.

6

Kom under let piskning bouillonen på af 3-4 omgange. Simmer 5 minutter.

7

Vend kyllingekød og skorzonerrødder i. Krydr med salt, peber og fintrevet muskatnød.

8

Tilsæt fløden og lad det hele simre i 5-7 minutter. Kom til sidst nippet grønkål i. Nu skal det bare have til kålen lige et faldet sammen. Så kan der serveres.

9

Til kålchipsene nippes kålen og vendes med olie og salt. Kom på en bageplade og bag cirka 5-7 minutter ved 200 grader til kålen er blevet sprød. Det er cirka lige så længe tarteletskallerne skal have, så det passer lige.

10

Kom godt med sovs i skålene, top med grønkålschips og har du vundet i lotto også en god gang trøffel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close