Tabu – Aalborg – Juli 2019.

Der er bare mennesker, som man rigtigt godt kan lide at være sammen med. Som man desværre ikke ser så ofte. Men når man så får en invitation til at spise sammen med dem på Tabu i Aalborg… Så siger man ja, om det så betyder at man skal ombooke flyet for at tage afsted en dag før. Signe fra Signesmad (og husbond) er en af dem. Og for god ordens skyld, så var det også for egen regning. Det fede ved at spise med nørder er også, at de næsten er lige så tossede med at fotografere maden, som en selv. I hvert fald vil de gerne diskutere den. Tabu er forøvrigt den første restaurant i Aalborg til at blive optaget i Michelin guiden, desværre ikke (for dem, Aalborg og al rimeligeheds skyld) med en stjerne.

Vi var ret afklarede med, at den ligesom skulle have alt hvad den kunne trække. Der er ikke noget jeg hader, som at sidde på en restaurant og have sparet en 50er og så se, at sidemanden bare får den megalækre ret, som du ikke får. Så vi fik all-in på en onsdag med 5 retter, snacks, kaffe, champagne opgraderet vinmenu. Det var virkeligt det værd. Det er lidt svært at lure ud fra menuen hvad du går glip af onsdag og torsdag frem for fredag og lørdag. Der er menuen nemlig en ret større. Den koster også lidt mere.

Jeg skriver ALDRIG anmeldelser – kun anbefalinger. Og det her sted er virkeligt anbefalelsesværdigt. Faktisk er begge steder jeg har spist i Aalborg lige præcist det. Den anden er Textur. Så jeg vil på det kraftigste anbefale dig at kigge forbi her. Jeg vil også anbefale dig i højere grad at opgradere vinmenuen. Nu smagte jeg ikke den “normale”, men den opgraderede var de håndører værd. Det var virkeligt lækre pairings og i den grad store glas vin, som var på menuen. Her taler vi to champagner, hvid bourgogne, chateauneuf de pape osv. Og ja, vinene passede så selvfølgelig også til maden.

Maden er smuk, nordisk og lokal. Det hele var så dejligt veltillavet. Jeg vil sige, at der var ikke mange fingre at sætte på maden vi fik. Skulle man måske komme med et god råd til hvordan man gør Hr. Alcayaga ENDNU mere glad. Så var der to små ting, som jeg ville ønske mig. For det første ville jeg ikke lave hovedretten sådan. Eller jo, for den smagte bragende godt. Men jeg synes, helt ærligt, at det var lidt trist at slutte de salte retter af med hakket gris. Igen, det smagte virkeligt godt. Men jeg vil sige, at havde man fået et lille stykke stegt gris sammen med eller ved siden af, så havde man måske følt mindre, at man blev spist af med hakket kød maskeret i kål. Det kunne sagtens bare være bryst. Og et lille bitte stykke af det.

Og så som det sidste. Jeg elsker ost og mener at det bør være en del af et hvert måltid på dette niveau. Så jeg synes det er en skam, at det ikke en gang er muligt at få som tilkøb. Det havde vi glædeligt betalt for.

Og selvom det kunne lyde lidt negativt med det ovenstående, så er det ingenlunde. Det var et dejligt måltid. Fantastiske vine og pairings. Vedkommende service. Helt sikkert et sted, som jeg vil anbefale og komme tilbage til en dag.

Champagne fra Xavier Leconte. Det er faktisk en champagne, som restauranten har været med til at udvikle sammen med vinmageren. Derfor også det meget danskklingende navn. Ikke det store gimmick. Og den hedder forøvrigt det samme, når den sælges i Frankrig (hvilket jeg godt gad høre dem udtale).

Pocheret limfjordsøsters fra Venø. De var i en sfære af noget jeg ikke lige kan huske. Men jeg kan huske at jeg ville ønske der var tre til.

Krabbetoast og intens bisque. Startede med snacks i restauranten ved siden af. Det er deres vegetariske restaurant Ubat, som lige nu har sommerferielukket. Og ja, det er en vegetarrestaurant, som jeg faktisk godt gad spise på.

Grillet Jomfruhummer.

hjemmelavet skinke og røget sommerbuk fra sidste år. Blandede syltede sager fra gemmerne.

Før vi gik ind i den “rigtige” restaurant, fik vi lige et indblik i hvad aftenen skulle byde på af råvarer.

Jeg var så heldig, at jeg kunne sidde og se ind i køkkenet. Det gør mig så glad. Næsten lige så glad bliver man af at se på Johnny Madsen malerier.

Brødserveringen var ganske dejligt overdådig. Surdejsbrød bagt så det havde en dejlig sprød og smagfuld skorpe. Havregrynsflager. Rørt smør fra Aabybro og smør rørt med bipollen (og noget mere).

Rå makrel med blækspruttecreme og grønne jordbær. Vin analfabetet kan ikke sige meget mere end at vi fik en Riesling hertil.

Helleflynder nænsom tilberedt med en sur-sød sauce. Det var for mig måske aftenens bedste servering. Den smagte bare hjernedødt godt. Det blev så toppet af at vinen var helt perfekt hertil. Selv jeg kunne – inden vi havde smagt begge dele – se hvor godt vinen passede til. Hvid Bourgogne – muligvis chardonnay.

En lille vildt tatar. Måske lige lille nok, men det var fordi den smagte så godt. Den udgjorde ikke meget mere end to mundfulde. Vinen er smuttet.

Hovedretten bestod af en “kåldolmer” med sommerkål og hakket gris. Den var grillet og toppet med urter. Hertil en ret klassisk svampe ala creme med kantareller i mikrostørrelse. Man ved bare at det har taget et par dage at klargøre kantarellerne hertil. Vi fik et par nye kartofler til. Det er jeg jo sådan lidt ambivalent overfor. Jeg har hørt flere jyske restauratører sige, at det næsten var en nødvendighed at servere, for ellers ville folk brokke sig. Jeg synes måske ikke det er nødvendigt i en velafstemt menu. På den anden side. Når kartoflerne smager så hjernedødt godt som de her gjorde og som de generelt gør lige nu, så går det an. Jeg skal ikke stille mig til dommer. Jeg nød dem alle tre.

Desserten var det klassiske “jordbær med fløde”. En lille disc af sat fløde ovenpå marinerede jordbær og saltkaramel. Toppet med en varm jordbærsauce, som fik fløden til at smelte. Vi fik champagne.

En lille afslutning i restauranten bød på en gang koldskål – Og en lille sfære lavet på noget frugt. Jeg har svedt det ud. Men tanken var det skulle slutte som det startede (med østersen).

Der kom tre petit fours. Den første var en lille macaron med saltkaramel (mener jeg). Den lille iskage med rabarber og så til slut bikage. Jeg kunne måske godt havde været honningen foruden, da den egentlig bare var sød. Men et sjovt lille partytrick at hive sådan en ind. Avecen kom i en fornuftig størrelse. Jeg valgte en lagret from fra Skotlander. Mega lækker.