Syltede rødbeder – Den hurtige version.

Normalt vil man jo helst ikke have noget, som er testet på mennesker og dyr. Men jeg kan med stolthed sige, at de her rødbeder er testet på børn (barn) og godkendt. Onde tunger vil sige at hans referencepunkter måske også er svage. Men det er jeg meget lidt lydhør overfor. Han kan lide dem og det er faktisk fint for mig. Men jeg skal da heller ikke være bleg for at indrømme, at jeg faktisk er ret stolt af mine syltede rødbeder og jeg faktisk også har fået ros for dem en enkelt gang (af personer som ikke var i nær familie). Jeg laver dem næsten altid på samme måde, som også er en smule mere langsommelig end denne omgang.

Normalt ville jeg koge rødbederne med skræl på, komme dem i isvand for at shocke dem og så smutte dem på samme måde som mandler (ret store mandler). Herefter ville de blive skåret op og komme i en krydret syltelage. Toppet med et stykke peberrod. Lukket til. Sat til side og så lade dem trække i gerne en uge. Og så nyde dem. Men hvordan man end kigger på det, så det er bare ikke muligt hvis man har inviteret en kammerat til flæskesteg og man så til sin store skræk finder ud af at der er udsolgt på hylden med hjemmesyltede rødbeder. Jeg har tidligere syltet løg og lignende på denne måde, men jeg var en smule i tvivl om det ville virke her. I forhold til smag er der så godt som ingen forskel i smagen. I konsistensen synes jeg at de manglede bare 5 procent sprødhed. Ikke meget. Men hvis man kommer helt kold syltelage over kolde rødbeder, så synes jeg de bliver lidt mere crunchy. Men jeg vil garantere dig, at de er stadig 200 procent bedre end de købte. Og ja, så tager de ikke meget mere end en time at lave. Det er også værd at tage med, hvis skabet er tomt.

Jeg giver mine rødbeder godt med krydder. Specielt krydderier med en smule lakridssmag som stjerneanis og fennikelfrø, synes jeg gør det godt sammen med den let fade smag af rødbede. Jeg var så heldig at have lang peber og sort kardemomme på lager. Normalt bruger jeg bare helt normal sort peber og grønne kardemomme kapsler. Jeg synes de giver en lille smule i forhold til aromaen, men på den anden side vil jeg ikke styrte byen rundt for at finde dem, hvis du ikke allerede har. De mere normale er tilgængelige i alle supermarkeder.

Opskriften er tænkt sådan forholdsmæssig. Det varierer en smule hvormeget lage du skal bruge i forhold til størrelsen på rødbederne osv. Hvis du kører den helt almindelige måde med rødbederne, altså koge, smutte og så komme i lage og skulle ende op med for meget lage. Så gemmer du den bare. Den kan gemmes cirka for evigt. Så er du klar til næste gang du skal bruge syltede løg eller agurkesalat. Så snitter du dem bare fint og hælder den her over. Denne her lage er lidt mere sur end den, som jeg ville lave til den normale syltning. Der ville jeg bruge 1 del eddike til 1 del vand og 1 del sukker. Men når man nu koger eddiken, var jeg bange for at den skulle miste for meget syre, så jeg supplerede lige lidt op her.brioche-9

brioche-14brioche-11

Syltede rødbeder - Den hurtige version.

Thomas Alcayaga
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 35 minutter

Ingredienser
  

  • 1 kg rødbeder
  • 5 dl lagereddike
  • 3 dl vand
  • 3 dl sukker
  • 1 spsk sennepsfrø
  • 3 stjerneanis
  • 3 laurbærblade
  • 1,5 tsk fennikelfrø
  • 1,5 tsk kardemomme
  • 1,5 tsk peberkorn
  • 1 tsk korianderfrø

Sådan gør du
 

  • Skræl rødbederne og skær i cirka 0,5cm skiver.
  • Kom rødbederne i en gryde sammen med vand, eddike, sukker og krydderier.
  • Bring i kog og kog cirka 30 minutter (eller indtil rødbederne er møre).
  • Kom rødbederne på glas, top op med syltelage og lad dem gerne i hvert fald trække til de kølet.

brioche-12

Join the Conversation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close