Torsdag stod den på ribbenssandwich. Det har vi jo sådan set fået før, ikke meget nyt i dette – Denne gang overlevede ovnen blot. For at gøre den til ledt ekstra, ville jeg prøve at lave min egen rødkål. Så var der også et ekstra glas, som jeg kunne tage med hjem til jul.
Denne har lidt mere krydderi end den normale du køber. Jeg måtte rette lidt til hen af vejen. Smag på din kål, så ved du hvad den mangler.
Bemærk, kålen svinder ind når den bliver stegt/braisseret.
Hvad skal du bruge?
- 3/4 rødkål
- Smør til stegning
- 1,5-2dl æblecidereddike
- Saften af 1,5 appelsin og 1 citron.
- 3-4 spiseskefuld sukker.
- 2 spiseskefulde æble eller ribs gele.
- 4 laurbærblade
- 6 nelliker
- 1 kanelstang
- 3 stjerneanis
- Timian
- Lidt fennikel frø
- Salt og peber.
Snit rødkålen – så fint som du måtte ønske. I med smøret og steg rødkålet i cirka 7-10 minutter.
Tilsæt saften fra citronen, appelsen, eddiken og æblegeleen. I med krydderierne og sukkeret. Lad det stå og simre under låg i 1,5 times tiden. Juster smagen med sukker eller eddike, alt efter hvad du skulle have lyst til.
Kom rødkålen på atamonskyllede glas. – Og nåh ja, vi fik også noget i vores ribbenssandwich. (og ja, undskyld, agurkesalaten var fra glas – men hvis du vil lave din egen, så har jeg en god opskrift her)