Hjemmelavet hvidløgsbrød – Bedre end det købte.

Gå til opskrift

Jeg ved godt, at man skal passe på med at stikke næsen for langt frem. Specielt hvis man så tager en af disse næsten nationalklenodier og piller ved, hvidløgsbrødet, og kaldet det bedre end originalen. Nej, nu har vi sgu set det med.

Men helt ærligt, hvis man kigger ret nøgternt på det der hvidløgsbrød / hvidløgsflute som ligger i frostdisken og så er der altså ikke meget at råbe hurra for. Det er det noget nær kedeligste, næringsfattige hvide flute, som har fået lidt hvidløgssmør iblandet lidt finthakket persille smurt i revnen. Æv. Og det er hvis vi er heldige, at det er smør. Og nu skal jeg nok stoppe. Men det er altså fordi jeg ved hvor nemt det er at frembringe det her hvidløgsbrød selv, at jeg er lidt efter 99% af befolkningen. Jeg har her opgraderet til noget nær limousineversionen, da jeg bagt en smørmættet briochetype bolle, som jeg så har fyldt mere smør i. Når alt kommer til alt, så kan du altså også tage en god flüte og fylde med smørret. Jeg synes det er ekstra nice at lave det i fad, da det lige fanger alt overskydende smør og sørger for at bunden bliver stegt dejlig sprød.

Du kan jo så også vælge at gøre den endnu vildere ved at jazze den op med lidt ost. Det kan både være parmesan for en god bund, mozzarella hvis du vil have noget cheesestring-action eller en blåskimmel, da det bare smager godt sammen med det. Jeg bruger ofte en Saint Agur, da det er nemt at opdrive og smager godt i madlavningen uden at være for dominant. Sådan godt afstemt.

Jeg er jo i øjeblikket (som i altid) teamet op med Pillivuyt. Vi vil gerne lave nogle gode opskrifter til grillen. Og så tænkte jeg, hvad er der bare næsten altid tilstede ved den der klassiske grillaften. HVIDLØGSBRØD. Så kunne man lige så godt lave det ordentligt. Jeg har jo også bagt selve brødet i fadet. Og ja, du kan sagtens lave det hele både i ovnen eller på grillen. Jeg synes det er nemmest at bage brødet/bollerne en dag i forvejen, så det er klaret og der e mindre stress, når gæsterne banker på døren. I og med brødet er bagt, så er det ikke så afhængigt af at skulle bages ved en speciel temperatur. Så bare smid den ind på grillen, mens den er ved at varme op og har fået en smule varme.

Alle Pillivuyt fade kan selvfølgelig gå en tur på grillen, hvis de har den ru bund, men jeg valgte et lille diskret et fra Toulouse serien, da jeg ikke tror mine blodårer kunne tåle, at jeg lavede den større. For det smager ualmindeligt godt. Så til dette fad med målene 17,5×17,5 cm havde jeg cirka 600g dej. Det var en del af at større portion, så jeg har prøvet at skalere den lidt ned, så det passer. For din egen skyld, så kan du bare gange opskriften op et par gange, for du får også nogle dejlige boller af det.

Hvis du vil se de andre grillopskrifter, som jeg har lavet sammen med Pillivuyt, skal du bare trykke her for: LAM, LAM, TORSK, GRILLEDE JORDBÆR, FONDANT.

Hjemmelavet hvidløgsbrød

Thomas
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Hævetid 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer 15 minutter
Ret bagværk, brød, Grease
Køkken Bagværk
Antal 1 stk

Ingredienser
  

Bolledej

  • 1 dl sødmælk
  • 15 g gær
  • 1 stk æg
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 300 g mel
  • 50 g smør
  • 1 stk æggeblomme

Herudover

  • 100 g smør
  • 2 spsk persille finthakket
  • 2 fed hvidløg
  • Salt og peber

Sådan gør du
 

  • Opløs gæren i mælken. Tilsæt sukker, salt og æg.
  • Arbejd melet i og ælt til det er nogenlunde ensartet. 5 minutter. Tilsæt koldt smør i tern og ælt til dejen bliver blank. Cirka 5 minutter.
  • Lad dejen hæve en time på køkkenbordet. Slå dejen ned og del den i 9 lige store del. Rul boller af dem. Sæt dem i et smurt fad. Lad dem efterhæve en halv time. Pensel med sammenpisket æggeblomme.
  • Bag ved 200 grader i cirka 15 minutter til bollerne har taget farve. Lad dem køle.
  • Rør 100 gram smør med revet hvidløg, finthakket persille, salt og peber.
  • Skær krydser i bollerne og fordel hvidløgssmørret heri.
  • Bag cirka 10-12 minutter i en mellemvarm grill. Sørg for at der ikke er for meget fut på lige under fadet, da det ikke må brænde på. Alternativ, læg et par lag staniol under. Det gør også at bunden ikke misfarves.
  • Prøv at vente med at gå ombord i det til smørret ikke længere er lige så varmt som flydende lava.
Keyword Bagværk, brioche, hvidløg, Hvidløgsbrød

Join the Conversation

  1. Hej Thomas
    Først og fremmest en fantastik blog.
    Nu har jeg afprøvet disse hvidløgsbrød 2 gange uden held…de vil ikke hæve
    Jeg anser mig selv som en habil bager, men selv efter knap 5 timer ligner de ikke billedet. Har du et forslag?
    Hilsen Annette

    1. Det er virkeligt underligt, for når alt kommer til alt, så er det jo bare en hel normal bolle ala fødselsdagsmodellen.
      Er det samme gær, som du brugte begge gange?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close