Gammeldags Fastelavnsboller med æble og lakridsremonce.

Igår fik jeg en ualmindelige stor lyst til gammeldagsfastelavnsboller. Der var absolut ingen planer, så jeg valgte bare at gå i gang. Jeg lavede to versioner. En med en æblemos og lakridsremonce. Den anden var mere klassisk med creme.

Jeg lærte lidt af at lave disse. For det første pas på med at enten komme for meget fyld i dem eller blot rulle dem for tyndt. Da jeg lukkede dem fik jeg trukket dejen og den endte med at blive lidt for tynd, så nogle af dem (læs: størstedelen) endte med at gå lidt i stykker. Smagen var der heldigvis ikke noget at sætte på. Så til trods for et lidt vandskabt ydre, så kan de altså godt spises.

Æblefyldet som også kom i udover min remonce var en æblemos, som jeg havde kogt for et par weekender siden. Det var bare æble, sukker, vanilie og lidt citronsaft. 6 små æbler (pigeon størrelse) til 2 spiseskefuldesukker. Det resterende er en smagssag. Hvis du har mest lyst til at få dem med creme, så virker dettte også ganske udemærket.

Du får cirka 20-24 boller ud af sådan en omgang her.

Hvad skal du bruge?

  • 2,5dl mælk
  • 600g hvedemel
  • 25g gær
  • 50g sukker
  • 2 æg + 1 til pensling.
  • 1 teskefuld salt
  • 0,5 teskefuld kardemomme
  • 200g smør

Lakridsremonce:

  • 100g smør
  • 1 dl sukker
  • 100g marcipan
  • 2 teskefulde lakridspulver

Lun mælken til den er “fingervarm”. Pas endeligt på at den ikke bliver for varm, for så dræber den gæren. Den skal være sådan 35-40 grader varm. Opløs gæren heri.

Kom æg, salt, sukker, kardemomme heri og rør godt rundt. Kom melet i. Den virker nu ganske hård efter den er kørt lidt på køkkenmaskinen. Det er der heldigvis råd for. Smør, masser af smør. Kør smørret i i små klumper. Når det er indarbejdet i dejen skal den hæve til dobbelt størrelse et lunt sted – Cirka en times tid.

Gammeldags Fastelavnsboller med æble og lakridsremonce.

I mellemtiden laver du din remonce. Arbejd alle ingredienserne sammen (med hænderne, det er nemmest). Lad den køle mens du venter.

Del dejen i to-tre dele, så den er nemmere at arbejde med. Rul den ud, sådan cirka en halv centimeter i tykkelse. Sæt en smule fyld og luk den (grundigt).

Gammeldags Fastelavnsboller med æble og lakridsremonce.

Lad dem efterhæve i cirka 20 minutter. Pensel dem med sammenpisket æg. Bag dem ved 180 grader til de er let gyldne. Jeg tog ikke tid, men vil regne med at de skal have cirka 20 minutter.

Klister dem til med glasur  når de er helt kølet af og vent på der kommer raslende børn forbi. Kommer de (heldigvis) ikke, spiser du dem bare selv.

Gammeldags Fastelavnsboller med æble og lakridsremonce.Gammeldags Fastelavnsboller med æble og lakridsremonce.

Join the Conversation

  1. Åh de gammeldags fastelavnsboller er virkelig min alleryndlings-kage. Hold fast det lyder lækkert med æble og lakridsremonce i midten!

    1. Herhjemme er det også lidt en favorit, selvom jeg godtnok først rigtigt har opdaget dem sent.
      Vi har altid fået de lidt småklamme versioner med fløde, creme og andre godter i en wienerbrødsindpakning.

      Thomas

  2. Fræk kombo med lakridsen! Hm, jeg må også huske at få bagt nogle fastelavnsboller… det kan være, jeg skal lave indbagte i år? Plejer ellers at sværge til flødeskumsbasserne 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close