Citron og Birkeskage – Creamcheese topping.

Nu har jeg egentlig gået og bikset med denne kage – sådan rent teoretisk – rigtigt længe. Rent praktisk ikke så længe. Men resultatet blev rigtigt godt.

Jeg lavede denne til svigerforældrenes middags her idag, hvor den endte som dessert. Derfor valgte jeg også at lave den i portionsstørrelser. Du kan sagtens bage den i en springform. Denne portion er nok til en 26 eller 28cm springform (jeg mener det er det de måler – altså de store af dem).

Det er egentlig ret rock-and-roll-lige-ud-af-landevejen. Hindbær passede perfekt sammen med denne kage, men det kan også sagtens spises uden.

Hvad skal du bruge?

  • 4æg
  • 200g sukker
  • 150g smør
  • 1dl mælk
  • skallen af 2 citroner – saften fra en.
  • 2 spiseskefulde blå birkes (cirka 30-35g)
  • 2 teskefulde bagepulver
  • cirka 300g mel (måske lidt mindre – afhænger lidt af melet og æggenes størrelse, mine var MEGET store.)

Creamcheese topping

  • 75g cremecheese (UDEN krydderurter og hvidløg)
  • 7 dråber citron
  • Flormelis til det har den rigtige konsistens, jeg tror jeg brugte cirka 200-250g.

Smelt smørret sammen med mælken ved lav varme. Når smørret er smeltet lader du det køle. Fyld dine birkes i en kop og hæld kogende vand over – (jeg har læst et eller andet sted at det skulle gøre noget godt for dem, kan ikke huske hvor og kan ikke huske hvad, men jeg gjorde det alligevel – Vil hellere end gerne akkreditere vedkommende, hvis jeg finder ud af hvem og hvorfor).  Lad dem stå og trække mens smørret alligevel køler.

Pisk æg og sukker sammen til en luftig æggesnaps. Pisk smørblandingen heri. Kom også de drænede birkes, citronskal og saft i. Bland bagepulver og mel sammen for bagefter at vende det i de våde varer. Gør det lidt forsigtigt.

Citron og Birkeskage - Creamcheese topping.

Bag det ved 180 grader i et sted mellem 35 og 45 minutter. (Helt ærligt, jeg fik ikke taget tid. Hvis du stikker en strikkepind i, skal der ikke hænge våd dej vej.

Til toppingen rører du osten med en smule citronsaft. Den skal blive helt glat inden du begynder påfyldningen af flormelis. Rør og tilsæt flormelis indtil du synes konsistensen er passende. Jeg satte den på køl før påførringen, da jeg synes den bliver lidt nemmere at arbejde med.

Igen, hindbær harmonerer perfekt sammen med denne kage, så det valgte jeg at bruge til serveringen. Sågar også lidt frysetørrede hindbær. Nu blir det næsten i overkanten af pynteagtigt.

PS. Hvis du fjerner birkes og smider en gul glasur på med citronsaft, så har du faktisk en citronmåne – Som faktisk bare smager godt.

Citron og Birkeskage - Creamcheese topping.

Citron og Birkeskage - Creamcheese topping.

 

Join the Conversation

  1. Hej
    Jeg vender gang paa gang tilbage til de skoenne billeder af Citron og Birkes Kagen….. Jeg har en ide om, at den i smagen minder om min favorit muffin fra Starbucks ;))

    Derfor er det vist paa tide at jeg selv faar proevet at bage den. Jeg har dog lige et par spoergsmaal jeg haaber du kan hjaelpe mig med. Hvor er den fine form fra? Og kan det passe at der findes baade lyse og moerke birkes? Jeg bor i England og syntes kun at jeg har set de lyse birkes og til denne kage passer de moerke vist bedst.

    Paa forhaand tak 🙂

    Mvh. tanja

    1. Hej Tanja,

      Formen fandt jeg i Netto til 30kr. Jeg tror jeg vil gå efter en silikone model, det er nemmest at arbejde med.

      Der er både blå og gule/hvide birkes.

      Og tak 🙂

      Thomas

  2. Benedikte says:

    Genial kage. Citronmånens storebror. Jeg lavede den i går som dessert, og den var et kæmpe hit. Så nem og ovenikøbet også god næste dag! Så tak for det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close