
Jeg valgte at gå all in på bitterhed, så jeg brugte en meget kraftig chokolade og de blev til sidst vendt i kakao, som også godt kan være med til at hive i kinderne. Det er ikke børnekonfekt 🙂
Jeg har aldrig prøvet at lave det før, så jeg fulgte denne bog – så godt som man nu kan, når man har fået købt skidtet på katalansk. I øvrigt en helt fantastisk kogebog.
- 125g chokolade – (Jeg brugt 75g 70% og 50g 85%).
- 1,25dl piskefløde.
- 20g smør.
- 1,5 spiseskefuld brandy.
- Kakao til at rulle kuglerne i (fnis).
Jeg smeltede chokoladen over et vandbad. Heri rørte jeg så fløden og efterfølgende både smørret og brandyen efter at jeg havde taget chokoladen af vandbadet. Og det var faktisk det, så skulle den stå og køle af, så den kunne sætte sig. Bare sørg for at den er blevet rørt godt igennem inden den ryger på køl.

Hvis man ikke er til kakaoens bitterhed, kunne man også have rullet i mandelspåner, kokos, chokolade spåner eller flormelis. Man må næsten selv bestemme.
Vi fik vores til en kop kaffe med rom på siden. De kunne sagtens trække en del kaffe 😉
Jeg ved ikke hvad dælen der er sket, men alle mine billeder blev forfærdeligt ringe denne aften. Øv.
