Bergamottemarmelade

Jeg vil sige at vores iver / evner for at spise marmelade har ingenlunde stået mål med min evne til at frembringe marmelader. Det vil sige, at selvom jeg mange gange har brug marmeladen som et mål til at stoppe madspildet herhjemme, så er vi alligevel endt med at kassere det, da vi simpelthen ikke får det spist. Derfor er jeg i høj grad også droslet ned for syltningen. Det sulterede så i, at jeg skulle se i øjnene at vi vitterligt ikke havde marmelade i huset, da vi skulle bruge det. Og alternativet at købe det er ikke just tillokkende. Jeg har været heldig med nogle købte marmelader, men dem synes jeg faktisk også har været for dyre til jeg reelt kunne se mig selv i øjnene mens jeg spiste det. Hvis man er heldig, er det jo kun sukker og frugt som er i. I de fleste tilfælde er der bare også mange ikke ønskelige ting i. Jeg vil sige at jeg tilsætter også atamon, som er lidt en smagssag. Men det er når jeg en gang har set i øjnene, at vi ikke kan nå at spise et glas marmelade inden det “dør” ellers. Jeg endte også med at forære 2 af 3 glas væk, da det sikkert var i bedre hænder der.

Den her marmelade er lidt voksen i udtrykket. Som mange andre citrusfrugter kan bergamotte også være lidt bitter. I hvert fald de hvide hinder. Jeg havde tre bergamotter og de to af dem var ret tynde i skallen, den sidste var tyk. Hvis man ikke vil have den så bitter, så skær det hvide fra. Det er også en rigtig god idé at købe frugt, som ikke er overfladebehandlet, når man skal lave marmelade af den med skallen i. Bare sådan for god ordens skyld.

Bergamotte er den der frugt, som du måske ikke vidste eksisterede, men kender smagen fra. Det er nemlig den som giver smag til Earl Grey the og de orange Althea bolcher. Bergamottesæsonen er forholdsvis kort, men så kan du bruge andre citrusfrugter i stedet. Lige præcist denne fremgangsmåde, er den som jeg ville bruge til alt marmelade med citrusfrugt. Synes du den er lige til den sur/bitre side kan du supplere op med mere sukker. Jeg synes denne mængde passede glimrende til mine frugter. De varierer jo også lidt fra frugt til frugt. Alternativt kan du supplere op med lidt tørrede abrikoser eller anden citrus, som er lidt sødere. Jeg købte mine bergamotter i både torvehallerne og Eataly, men de skulle være til at finde de fleste velassorterede steder. Min svigermor så dem i Kvickly i Ribe. Så ja, det er ikke bare sådan en tjøwenhavner ting.

Af 3 bergamotter som vejede 750g til sammen fik jeg 3 glas marmelade.

bergamottemarmeladebergamottemarmelade-2bergamottemarmelade-3

Bergamottemarmelade

Thomas
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 2 timer
Samlet tid 2 timer 10 minutter
Antal 3 glas

Ingredienser
  

  • 3 bergamotter 750g
  • 8 dl vand
  • 1 fed vaniljestang
  • 700 g sukker
  • Evt atamon

Sådan gør du
 

  • Skær bergamotterne i fine stykker. Saft, skal og kød inkl. Så fint som muligt. Hvis du efterlader for store stykker, kan det efterlade små bitterhedsbomber i marmeladen.
  • Kom bergamotten i en gryde sammen med vand og vaniljekorn og stang. Simmer under låg i 1,5 time.
  • Tilsæt sukkeret og simmer nu en halv time uden låg.
  • Test konsistensen af marmeladen ved at komme en skefuld på en kold tallerken, som forinden har været et smut i fryseren. Så kan du se det endelige resultat der. Er den for løbende, så giv den eventuelt et kvarter mere på komfuret og prøv igen. Er den stadig for løbende. Et kvarter til. Men halv time var altså fint i mit tilfælde.
  • Kom marmeladen på atamon skoldede glas og luk til med det samme.
  • Nyd marmeladen når den er kølet.

 

bergamottemarmelade-4

Join the Conversation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close
Your custom text © Copyright 2024. All rights reserved.
Close