
Det er lidt en hjemmegjort opskrift, hvor man nyder nogle af de gode ting som er fremme i øjeblikket. Jeg er sgu sådan lidt Carpe Diem agtig – Altså på den meget mad-agtige måde 🙂 Her er mad til to personer. Er du ikke til alt det benværk, så køb brysterne i stedet. Jeg kan bare bedre lide kødet på benene og så er de som regelt altid meget billigere.

Hvad skal du bruge til sådan en gang and?
- 2stk andelår (disse vejede 340g pr styk)
- Salt, Peber, Timian.
- 100g brombær
- 50g sukker
- 1 dl balsamico.
Jeg tog andelårene og lagde i et fad, krydrede med salt, peber og timian. De røg i ovnen på 200grader og fik lov til at stå der cirka 20 minutter.


Resterne af mit brombær/eddike/andefedts arrangement, som nu var i en pande, reducerede jeg ned. Jeg må være ærlig at indrømme at for at give lidt ekstra smag, snød jeg lidt. Jeg kogte det ind sammen med en enkelt Knorr “fond du chef” terning med kyllinge fond. Det er det eneste af Knorrs produkter jeg kunne finde på at bruge. Men jeg har dem altid til at stå til en nødsituation. Da den var reduceret en smule ned, tog jeg den af blusset og monterede den med smør. En lidt anderledes sauce med masser af smag og så alligevel et overraskende lille twist i form af brombær.
Tilbehør

Vi fik selvfølgeligt nye danske kartofler til. De blev kogt. Bum.
Derudover fik vi også en blanding af sprødstegt bacon, kantareller stegt i fedtet derfra og så nogle friskbælgede ærter som hurtigt lige var vendt deri. De skulle bare lige blive venner, men tanken var at de de skulle beholde friskheden og sprødheden. Så de var blot dernede et halvt minut.
Retten tog lidt over en time at lave – Udelukkende på grund af stegetiden på anden. men det var værd at vente på. Prisen var også ganske god. Vi ligger på under 100 kroner for to mennesker samlet.


