For nogle uger (måske sågar måneder) siden skimmede jeg et indlæg omkring nogle vegetarpizzaer. Det var på en amerikansk blog, og jeg kan virkeligt ikke komme på hvilken, så jeg kan desværre ikke akkreditere vedkommende med et link. Men dette indlæg satte hamstrerne på første sal i gang. For et par uger siden blev det så ført ud i livet.
Jeg synes egentlig, at jeg er blevet ganske hård til at lave pizzabunde – Og jeg har efterhånden lavet en del forskellige. Men kig på denne eller denne hvis du skal bruge en opskrift på en god bund. Jeg bruger som regel det mel jeg har ved hånden. Nogle gange er det helt almindeligt kedelig hvedemel, nogle gange Tipo 00, andre gange semolina eller en fuldkorns version af denne. Jeg har også forsøgt mig frem med både grahams og rugmel. Det virkede ganske fint. Det jeg reelt siger til dig er. Prøv dig frem, det er faktisk ikke så svært. Hvis melet du bruger er meget groft, så sørg også for at have noget lidt finere sammen med. Det er jo pizza, ikke et rugbrød du bager.
I forhold til portionering af sådan noget her. Så er jeg kommet frem til at man skal bruge følgende pr. person.
- 1,25 dl vand
- 5gr gær
- 1 spiseskefuld olivenolie
- Salt.
Herudover selvfølgeligt mel. Der er så stor forskel på hvormeget mel der skal bruges. Det afhænger helt af melet. Til en person vil jeg satse på mellem 250-300g mel.
Det jeg er kommet frem til er, at man får det allerbedste resultat ved at lave dejen så man faktisk tror den er for våd. Den skal hænge lidt ved fingrene før man sætter den til æltning. Det er så meget nemmere at tilføje ekstra mel frem for at fjerne den igen. Når man ruller den ud, så bliver der som oftest også tilføjet ekstra mel.
Nå, tilbage til den vegetarpizza jeg lavede. Hvad var der så så speciel ved den. Jo, der var hverken tomatsauce eller ost på ved bagningen. Stop, jeg ved du er på vej væk fra siden nu, men giv det lige en chance, for udover det var nemt, så smagte det også virkeligt godt.
Jamen Thomas, tag den lige igen. Jo, det var faktisk en Pesto pizza.
På en helt tyndt udrullet pizzadej kom jeg et lag pesto. Denne var hjemmelavet og jeg burde vel egentlig snart dele opskriften på den. Oven på min pesto kom tynde skiver af tomat. Her er det vigtigt at finde nogle gode solmodne sager med noget smag i. Dette lavede vi faktisk en lille A/B splittest på. Halvvejs gennem pizzabagningen løb jeg tør for tomater og måtte ile til nogle kedelige nogle af slagsen på den sidste halvdel. De første, nogle små smagfulde pebertomater, var virkeligt gode. Oven på tomaterne drysser du salt og peber.
I ovnen på 275 grader – Eller hvad din ovn kan klare – til skorpen er sprød og tomaterne er klar. Det er sådan normal bagetid.
Og når pizzaen er kommet ud af ovnen kommer du med det samme nogle dråber god olivenolie på, for at vække tomaterne helt til live. Herefter revet pecorino, friske basilikum blade og rucola.
PS. Gik det hele lidt stærkt, så er ingredienslisten (udover en pizzadej):
- Pesto – Hjemmelavet eller købt.
- Friske tomater – De allerbedste du kan opdrive.
- Salt og Peber.
- Olivenolie
- Pecorino
- Friske basilikumblade
- Rucola – husk at skyl det. Ingen kan lide knasende rucola.
PPS: Det skal på i ovenstående rækkefølge.
PPPS: Velbekomme.
