Go Back

Røget Hornfisk med kartofler og agurk

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid1 time 30 minutter
Ret: Forret
Køkken: nordisk
Keyword: Fisk, Grill
Antal: 4 Personer
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 1 stk hornfisk Hel
  • 1 spsk salt
  • 2 tsk sukker
  • 350 g små, nye kartofler
  • 1 bundt dild
  • 1 dl olie
  • 2 spsk creme fraiche
  • 1 spsk rygeost
  • 0,5 stk agurk
  • 1 stk citron
  • Urter og blomster efter behov.

Sådan gør du

  • Dagen før skylles fisken grundigt. Krydr ind og udvendigt med salt og sukker. Sæt på køl.
  • På dagen skylles overskydende salt og sukker af. Den duppes tør og dele på midten. Fisken er lidt lang, så eller kan den ikke være i ovnen. Kør snor igennem.
  • Kom æbleflis i smokeren og varm op til 110 grader. Vent til den er begyndt at producere røg. Kom så fisken ind og skru ned til 65 grader. Ryg 1,5 time til skindet kan løsnes fra kødet med nemhed. Husk, jo mere du åbner for lågen, jo mere temperatur falder den også, så det kan også forlænge tilberedningenstiden.
  • Kog kartoflerne.
  • Blend olie og dild til en hel fin masse. Sigt igennem et klæde.
  • Rør creme fraiche med rygeost og smag til med salt, peber, citronskal. Evt en smule honning.
  • Vend kartoflerne med lidt citronsaft, skal, halvdelen af den grønne olie, salt og peber. Fordel på tallerkner.
  • Sæt en smule rygeostcreme på toppen. Herpå hornfiskekød, og tynde strimler af agurk.
  • Top med lidt mere olie, urter og blomster - hvis du har.

Noter

Jeg har brugt lidt blandede urter. Dild, Rødbladet syre, timian og kørvel på denne. Men du kan sagtens nøjes med dild. Nu var det bare noget jeg havde i haven. Derudover toppede jeg også med lidt blomster. Blandt andet fra hjulkrone, fennikel og ruccola. Det er slet ikke nødvendigt, men nu blev den lige dullet lidt op.
Har du ikke en elektrisk smoker, kan du også bruge en gasgrill, hvor du placerer en røgboks i.