Go Back

Salat med bagte rødbeder og løg

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid45 minutter
Samlet tid55 minutter
Ret: Salat
Køkken: nordisk, vegetarisk
Antal: 4 personer
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 600 g rødbeder
  • 4+1 stk rødløg
  • 4 spsk olivenolie
  • 4 spsk balsamico
  • 1 spsk flydende honning
  • 1,5 dl Syltelage Lige dele eddike, sukker og vand. Kogt op til sukkeret smelter.
  • 100 g skyr
  • 2 spsk rygeost
  • 1 håndfuld persille
  • 1 stk lille radicchio
  • 10 g smør
  • 1-2 spsk hel boghvede Kan undlades og fx erstattes af nødder
  • brøndkarse

Sådan gør du

  • Skræl rødbederne og skær dem i både. skræl og halver 4 løg. Er de store, så del dem en ekstra gang. 
  • Rør olivenolie, balsamico og flydende honning sammen. Vend løg og rødbeder i dette. Læg i en bradepande. Krydr med godt med salt og peber.
  • Bag 45 minutter ved 180 grader varmluft.
  • Skær det resterende løg i små både. Kom i syltelagen og lad det trække minimum en halv time.
  • Blend persillen til en fin masse. Kom skyr og rygeost ved. Blend mere. Passer igennem en fin sigte. Smag til med salt, peber og eventuelt lidt citronsaft.
  • På en pande steges boghveden gylden i smøret. De skal blot blive let gyldne. Pas på de ikke brænder på.
  • Fordel rygeostcremen i bunden af enten et fad eller skåle. Kom herpå radicchioblade, rødbeder, løg. Top med boghvede og brøndkarse.