Lun mælken til den er håndvarm. Opløs gæren heri og pisk æg, kardemomme og sukker i også. Rør nu mel i og ælt i cirka 7-8 minutter til den er glat og er blevet en smule spændstig. Tilsæt nu tern af smør og salt og ælt til smørret er indarbejdet i dejen. Lad dejen hæve en halv time på køkkenbordet.
Del dejen i 14-16 lige store kugler og rul dem ud. Du har muligvis brug for godt med mel på bordet, da dejen er lidt fedtet. Sæt bollerne på en bageplade med 3 cm imellem dem. Lad dem hæve til de er doblet i størrelse. Det vil tage et par timer, så fat mod.
Bag krydderbollerne 16-18 minutter i en 200 grader varm ovn - Til de er blevet endnu større og har taget farve.
Prøv at lade bollerne køle før du kaster dig over dem.