Go Back

Lahmacun - tyrkisk pizza.

Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 4 dl tipo 00
  • ca 2 5 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 15 g gær
  • 3 spsk olivenolie

Fyld

  • 1 lammeculotte ca 250g skært kød
  • 1 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk tomatpure
  • 1,5 tsk harissa
  • 1 spsk paprika
  • 1,5 spsk finthakket bredbladet persille
  • 2-3 spsk citronsaft
  • Salt og peber

Topping

  • Syltede grønne lange chilier
  • 1-2 to mater
  • bredbladet persille
  • 1 citron

Sådan gør du

Dej

  • Gæren røres ud i vandet og olien tilsættes. Nu røres melet i - til det er en forholdsvist våd dej. Ælt til den begynder at blive smidig. Tilsæt salt og ælt videre.
  • Lad dejen hæve til dobbelt størrelse på bordet. Tager en time til halvanden. Lad det hvile overdækket.

Fyld

  • Hak kødet fint med en stor kniv. Hak på samme skærebræt løg, hvidløg og persille og hak det derefter ind i kødet med kniven.
  • Tilsæt tomatpure, harissa, paprika og citronsaft. Hak hak hak.
  • Tilsæt salt og peber. Hak hak hak.

Lav pizzaen.

  • Fyr ovnen op på så høj varme som muligt. Har du ikke en pizzasten, som du kan bruge, så varm den op med over og undervarme. Helst 275 grader eller højere.
  • Rul dejen ud så tyndt som muligt. Eventuelt i bradepanden. Der vil være dej til 2-3 pizzaer afhængig af hvor god du er til at rulle. Rul så tyndt ud som muligt.
  • Fordel fyldet ovenpå i et tyndt lag.
  • Bag i ovnen allernederst til bunden har taget farve og er blevet sprød. Tager 7-12 minutter afhængig af hvor vild din ovn er.
  • Top pizzaen op med tomater, chilier (som jeg ikke kunne skaffe i Blåvand), persille. Kom et par både af citronen ved siden af, så man presse lidt saft over.