Go Back

Hjemmebagte nemme tvebakker / skorper

Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 4 dl mælk
  • 30 g gær
  • 1 spsk sukker
  • 2 æg
  • ca 800g mel
  • 100 g smør
  • 1,5 tsk salt

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i mælken. Tilsæt sukker og æg. Pisk det sammen.
  • Lidt efter lidt tilsættes melet og dejen røres sammen. Den skal æltes til den er let elastisk og slipper kanterne - ca 5 minutter. Mængden af mel kan variere efter hvor meget gluten, som du har i melet.
  • Tilsæt smør og salt og ælt til smørret er optaget i dejen.
  • Lad dejen hæve op til cirka dobbelt størrelse i skålen. Det tager en times tid.
  • Rul små boller af dejen - jeg fik i omegnen af 25 boller af dejen. Lad dem efterhæve cirka 15 minutter på pladen mens ovnen bliver varm.
  • Bag 12-14 minutter ved 200 grader. De skal blot være gyldne.
  • Lad bollerne køle lidt, flæk dem så med en gaffel. Tilbage på pladen. Tør i ca 1,5 time ved 120 grader. Lad dem eventuelt tørre mere ud på eftervarmen.
  • Opbevar helt tørt og lufttæt.