Go Back

Bagte kartofler på grillen med gris. Projekt Gris #3

Forb. tid5 minutter
Tilb. tid1 time 15 minutter
Samlet tid1 time 20 minutter
Antal: 4 portioner
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 4 bagekartofler
  • 1 god håndfuld friske urter her timian
  • 2 store eller lidt flere små svinekoteletter på ben
  • 1 dl barbecuesauce
  • 0,5 lille spidskål
  • 10 cherrytomater
  • 100 g ærter
  • 3 forårsløg

Ranchdressing

  • 3 spsk mayonnaise
  • 5 spsk creme fraiche
  • 1 tsk french sennep
  • 1 spsk finthakket purløg
  • 0,5 fed revet hvidløg
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Kartoflerne vaskes grundigt og stikkes med en gaffel.
  • Pak kartoflerne i stanniol sammen med den friske timian.
  • Grill kartoflerne over lav direkte varme, men med højere inddirekte varme. Jeg havde det mellemste blus på laveste flamme og de to på hver side på cirka 2/3 af varmen. Grill dem i cirka 1 time til 75 minutter afhængig af størrelsen.
  • Lad bare kartoflerne ligge på blusset og passe sig selv, mens du griller koteletterne.
  • Hvis der er svær på. Gnides denne med godt med salt og grilles mod risten ved høj varme i cirka 4-5 minutter. Brun koteletterne på hver side.
  • Skru lidt ned for varmen og grill 5-8 minutter på hver side afhængig af tykkelsen. Pensel løbende med barbecuesauce.
  • Lad koteletterne trække 5 minutter før de skæres i tynde skiver.
  • Skær spidskålet i tynde strimler. Blancher ærterne. Hak tomat og forårsløg.
  • Rør ingredienserne til ranchdressingen sammen. Smag til og juster eventuelt syres med en smule honning.
  • Flæk kartoflerne. Kom lidt dressing i bunden. Herpå spidskål, tomat, ærter, forårsløg og kød. Top med mere dressing.
  • Server med det samme.