Go Back

Rugtærte med bacon og porre.

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid45 minutter
Samlet tid1 time
Forfatter: Thomas

Ingredienser

Bund

  • 175 g hvedemel
  • 75 g fuldkornsrugmel
  • 125 g smør
  • 1 stk æg

Fyld

  • 2 stk æg
  • 1 stk æggeblomme
  • 150 g creme fraiche 38% selvfølgelig
  • 1 dl fløde
  • 75 g revet parmesan
  • 4 stk timian kviste
  • 2 stk porre
  • 150 g bacon Helst tørsaltet

Sådan gør du

Bund

  • Rør hvedemel, rugmel og 0,5 tsk salt sammen. Kom i en foodprocessor og tilsæt smørret. Arbejd det sammen til det har konsistens ala vådt sand.
  • Saml dejen med ægget. Når den hænger sammen, skal du stoppe.
  • Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, så det passer til formen. Kom i en smurt tærteform. Sæt på køl i 15-30 minutter hvis du har tid til det.
  • Bag tærtebunden blindt i 15 minutter ved 180 grader.

Fyld

  • Rør æg, æggeblommer, fløde, creme fraiche og det meste af parmesanen sammen. Smag til med timian, salt og peber. Fordel i tærtebunden.
  • Sæt 1cm skiver af porre deri. Skær baconet i mindre stykker og fordel over. Slut med det sidste parmesan.
  • Bag yderligere 25-30 minutter til tærtefyldet så godt som har sat sig.
  • Nyd tærten med en grøn salat, kold, lun eller varm.