Go Back
Udskriv
4 fra 1 stemme

Dampede boller med barbecuegris

Forfatter: Thomas

Ingredienser

Dampede boller

  • 180 gram håndvarmt vand
  • 15 gram gær
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 380 gram mel
  • 2 spsk olie

Herudover

  • 10 skiver flæsk
  • 1 dl barbecue sauce eller hoisin
  • 1 spsk sesam
  • 0,5 stk agurk
  • 2-3 stk gulerødder
  • 1-2 stk forårsløg
  • fiskesauce
  • chili
  • limesaft
  • Olivenolie

Sådan gør du

  • Bollerne: Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt, 1 spsk olie og sukker. Arbejd melet i lidt af gangen. Dejen skal være forholdsvist tør. Ælt den godt igennem og lad den hæve overdækket til den har dobbelt størrelse. Form 10 boller af samme størrelse (cirka 60-65 gram pr bolle) og rul dem ud til ovaler. Smør lidt olie på halvdelen af bollen og fold dem indover hinanden over den olierede del. Lad dem hvile i ti minutter cirka. Over en gryde med kogende vand kommes en kinesisk dampkoger (eller et dørslag). Kom lidt bagepapir i bunden så de ikke hænger fast. Kom bollerne i og lad dem dampe i cirka 10 minutter. Jeg måtte gøre det af flere omgange.
  • Skær gulerod og agurk i tynde juliennes. Lav en dressing med fiskesauce, limesaft, olie og evt lidt sukker og chili. Hæld den over "salaten". Skær forårsløget i tynde skiver.
  • Skær stegen ud (eller find stegeflæsket i køleskabet). Steg det en smule på hver side i olie, så det får lidt stegeskorpe. Tag det af panden. Kom barbecuesauce (eller hoisin sauce) på panden sammen med en halv deciliter vand og giv det et opkog. Kom grisen tilbage i og lad det glasere stille og roligt op. Til sidst kommer du sesam over.
  • Saml bollerne. Kom lidt af den marinerede salat i, kødet og forårsløg. Hvis du har lidt urter i, gør det sig også glimrende heri. Brug fx (thai)basilikum, mynte, koriander eller persille.