Go Back

Oksehaleragout - 5 timers kærlighed.

Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 1,5 kg oksehaler
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 4 små gulerødder
  • 3 stængler bladselleri
  • 4 dl hvidvin
  • 3 dl kalvefond
  • 2 dåser tomater jeg brugte cherrytomater på dåse
  • 5-7 kviste frisk oregano kan erstattes af fx timian eller tørret oregano
  • 4 laurbærblade
  • Salt og peber

Herudover

  • 4-500 g pasta
  • Parmesan til toppen

Sådan gør du

  • I en stor støbejernsgryde eller lignende brunes oksehalerne af i olie. Sørg for at brune dem grundigt af. Tag dem op af gryden.
  • Sauter finthakkede løg, gulerødder, bladselleri og hvidløg. Når løgene er gennemsigtige kommes kødet tilbage. Vinen kommes på sammen med tomater og fonden. Kom laurbær, oregano og peber ved. Når det er opppe og koge skrues der ned, så det blot står og små putrer under låg. Lad den hygge sig til at kødet nærmest falder fra benene. Forvent at der går i omegnen af 3-4 timer.
  • Tag benene op af gryden. Pil kødet af og kom tilbage i gryden. Hvis saucen stadig er lidt tynd, kan den koges en smule mere ind. Smag først nu til med salt.
  • Server med pasta og RIGELIGT parmesan.