Go Back
Udskriv
4 fra 2 stemmer

Koldhævet grydebrød

Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 925 g hvedemel - Her Manitoba.
  • 7,5 dl vand
  • 3 tsk salt
  • 5-7 g gær

Sådan gør du

Dag 1

  • Rør gæren ud i vandet. Bland mel og salt sammen. Rør melet i vandet. Det er helt fint blot at bruge en træske til at samle dejen. Den skal bare være nogenlunde ensartet. Den skal ikke æltes. Dæk dejen med husholdningsfilm og kom den på køl.

Dag 2

  • Hæld dejen ud på et meldækket bord. Fold den indover sig selv et par gange. Læg et viskestykke over og lad den hæve en time eller to. Vær opmærksom på at den altså ikke hæver lige så hurtigt som en gærspækket dej.
  • Varm ovnen op til 250grader og sæt en støbejernsgryde ind i den. Lad den varme rigtigt godt igennem. Minimum 20 minutter. Sørg for at din gryde kan håndtere varmen.
  • Kom dejen i den varme gryde og læg låg på og bag i 30 minutter. Kom IKKE olie i bunden af gryden. Det vil få dejen til at brænde fast. Been there - Done that. Efter 30 minutter tages låget af og der skrues ned til 225 grader. Bag brødet et kvarter uden låg. Er du i tvivl om det er færdigt, kan du bruge et stegetermometer og måle temperaturen. Den skal være 96 grader.
  • Vend brødet ud - Lad det køle en halv time på en rist før du skærer i det. Hvis den ikke vil slippe gryden med det samme, så lad den stå ti minutter, så plejer dampen ofte at løsne brødet.