Go Back

Surdejspizza med parmaskinke

Antal: 4 -5 pizzaer
Forfatter: Thomas

Ingredienser

Dej

  • 2 dl surdej
  • 4,5 dl koldt vand
  • 5 g gær
  • 1 spsk salt
  • 0,5 dl olivenolie
  • 250 g durummel Kan erstattes af tipo 00
  • 700 g tipo 00 mel eller bare helt almindeligt hvidt mel.

Tomatsauce

  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk olie
  • 5-6 kviste frisk oregano eller tørret
  • 1 spsk balsamico
  • Salt og peber

Herudover

  • 1 klump frisk mozzarella pr pizza.
  • 4 skiver parmaskinke pr. pizza
  • Ruccola
  • Parmesan
  • Frisk basilikum

Sådan gør du

Pizzadej

  • I det kolde vand opløses gæren. Surdejen røres heri sammen med olien. Tilsæt mel og salt. Ælt til dejen bliver spændstig og slipper siderne. Forvent at det tager et sted mellem 12 og 17 minutter. Det er umiddelbart nemmest at gøre på maskine.
  • Når dejen er æltet færdig kommes den i en skål og overdækkes med film, så den ikke tørrer ud. Sæt den på køl og lad den hæve til dagen efter.

Tomatsauce

  • Skær hvidløget i tynde skiver og steg i en smule olie. Det må endeligt ikke branke. Kom herpå de hakkede tomater. Lad det simre i cirka 5 minutter. Smag til med frisk oregano, salt, peber og balsamico. Giv den en hurtig tur med en stavblender.

Nu skal der laves pizza.

  • Fordel dejen i 4-5 lige store kugler. Rul tyndt ud og fyld på med fyldet. Først tomatsauce, så mozzarellaen, som blot rives i mindre stykker.
  • Bag pizzaen i cirka 10 minutter ved 275 grader på pizzasten. Længere hvis din ovn ikke kan blive så varm. Osten skal være smeltet og kanten have taget farve.
  • Top pizzaen med parmaskinke, skyllet ruccola og høvlet parmesan.
  • Nyd med det samme og med en du godt kan lide.