Go Back

Rødbedebrød med salatost og oliven - Prangende madbrød.

Antal: 1 brød eller to mindre med en diameter på 22cm.
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 2,5 dl rødbedesaft
  • 1,5 dl vand
  • 20 g gær
  • 3 spsk olivenolie
  • 650 g mel her Tipo 00
  • 1 tsk fennikelfrø knust.
  • 1 tsk salt
  • ca 100g pulp fra juicepresningen kan eventuelt erstattes af mel
  • 150 g grønne oliven uden sten
  • 300 g salatost

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vandet og tilsæt rødbedesaften og olien. Rør nu evt pulpen i sammen med fennikelfrø, mel og salt.
  • Ælt dejen til den bliver en smule elastisk, den skal dog ikke være tør, men stadig slippe siderne på skålen. Dette gøres nemmest på en røremaskine og tager 7-8 minutter. Lad den hæve til dobbelt størrelse.
  • På et meldrysset bord rulles dejen ud i cirka 1 cm tykkelse. Oliven og salatost smuldres over og den rulles. Skær ud i skiver af 2 cm og fordel dem lidt tilfældigt i 2 smurte forme. De må gerne lappe ind over hinanden. På denne måde sikrer vi blot, at der er ost og oliven over det hele.
  • Lad dejen efterhæve i 20 minutter mens ovnen varmer op til 220 grader. Bag i 20-25 minutter.