I smørret sauteres løgene og kantarellerne. Når løgene er klare får de selskab af melet, som blot skal stege med et minuts tid. Det skal ikke tage for meget farve.
Kom fonden på og lad det boble i 2 minutter før det får selskab af grønkål og kyllingen. Kyllingen skal blot genopvarmes.
Vend det hele godt sammen med en smule sennep og 1,5 tsk finthakket kørvel.
Smag til med salt og peber.
Server i varme tarteletskaller eller vol au vents.