Go Back

Braiserede svinekæber i mørk øl

Forfatter: Thomas Alcayaga

Ingredienser

  • 12 svinekæber
  • 2 spsk mel
  • 4 gulerødder
  • 5 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk grov sennep
  • 7,5 dl mørk øl
  • 5 dl kalvefond
  • 15 tørrede morkler plus minus
  • 3 laurbærblade
  • 25 g smør

Sådan gør du

  • Start eventuelt dagen før med at sprænge kæberne. Ellers hop direkte til nummer 2.
  • Vend kæberne i melet. Brun dem godt og grundigt i en smule olie. Tag dem op.
  • Kom grove tern af gulerødder, løg og hvidløg på, svits til løgene er klare.
  • Returner kæberne og kom øl og fond på. Bring det i kog og skum det jævnligt de første 5 minutter. Herefter tilsættes sennep, laurbær og morkler.
  • Braisser i 1,5-2 timer til kæberne er smørmøre. Hvis den er ved at løbe tør for væske, så suppler op med lidt vand. Der skal jo også være til saucen.
  • Tag forsigtigt kæberne op. Er der meget væske ved stadig, kan denne reduceres lidt ned. Ellers montér saucen med koldt smør og smag til med salt og peber.
  • Returner kæberne. De tages op, da de er så møre, at du risikerer at slå dem i stykker, hvis du pisker for meget i det.
  • Server med en god mos. Her en kombination af kartofler, selleri og pastinakker. Og sørg for at give den godt smør og fløde.