Go Back

Forårsruller med and og svampe

Antal: 10 -12 store forårsruller
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 500 g andekød skåret i små stykker, uden skind
  • 250 g savoykål
  • 200 g shiitake svampe
  • 10 forårsløg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk fintrevet ingefær
  • 5 spsk hoisin sauce
  • 1 dl vand
  • 3 spsk riseddike kan evt erstattes af andet eddike eller citrussaft
  • 1 spsk sesamolie
  • 3 spsk soya
  • 1 spsk maizena
  • Salt og peber
  • forårsrulledej
  • 1 æg
  • Olie til stegning

Sådan gør du

  • I en smule olie brunes andekødet godt af. Tilsæt finthakket hvidløg, ingefær og finthakkede shiitake svampe. Lad det stege til svampene er faldet sammen.
  • Nu kommes kålen på, som forinden er skåret i helt tynde strimler. Simmer i to minutter.
  • Tilsæt vand, riseddike og hoisinsauce. Simmer til vandet er kogt mere eller mindre væk. Det er primært med til at "fordele" den tykke hoisinsauce i retten. Strø maizena udover fyldet og rør det sammen. Det er med til at fange overskydende væske.
  • Smag til med salt, peber, soya og sesamolie.
  • Tag fyldet af varmen og lad det køle helt ned.
  • Sæt et par skefulde af det kølede fyld på et stykke forårsrulledej. Det skal selvfølgelig passe til dejens størrelse. Det finder du hurtigt ud af. Sæt placer det i midten i den ene side af dejen.
  • Fold sider ind over og rul den nu. Før den rulles helt færdigt, smøres "enden" af dejen med sammenpisket æg.
  • Fritter forårsrullerne i cirka 4-5 minutter i olie - Eller indtil de har taget farve. Pas på olien ikke er for varm, så de forkuller for hurtigt og fyldet ikke varmes. Det skal være cirka 160 grader.
  • Server med råkost eller andet godt.