Go Back

Små bærtærter - som også sagtens kan laves større.

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid45 minutter
Forfatter: Thomas

Ingredienser

Mørdej

  • 200 g hvedemel
  • 125 g smør
  • 50 g flormelis
  • 1 æg

Creme

  • 1 æggeblomme
  • 15 g maizena
  • 1 spsk sukker
  • 0,5 vaniljestang
  • 2 dl mælk
  • 2 dl piskefløde

Herudover

  • 2 spsk flormelis
  • Diverse bær - og ret mange af dem. Her brugte jeg brombær hindbær, jordbær og ribs.

Sådan gør du

Mørdej

  • Arbejd smørret ind i melet til det har en sandet konsistens. Tilsæt flormelis og saml dejen med ægget. Sørg for at ikke ælte den for meget, blot samle, da det ellers kan aktivere glutenet i melet og give en lidt for elastisk dej, som også trækker sig sammen under bagning.
  • Film dejen og sæt på køl i en halv time.
  • Rul dejen tyndt og kom i tærteforme.
  • Bag tærterne ved 180 grader i 12-14 minutter. De skal tage en smule farve, men ikke for meget.
  • Hvis du gerne vil have flotte kanter i toppen af tærten, kan du raspe toppen med et fint rivejern. Et trick jeg så i et kageprogram, som i bund og grund ikke er til for andet end at please dit øje. Men du kan.
  • Lad bundene køle. (og smør dem eventuelt med smeltet chokolade)

Creme

  • Rør æggeblomme, maizena, sukker og vaniljekorn sammen.
  • Bring mælken i kog og pisk den ned i æggemassen.
  • Bring forsigt massen i kog under konstant piskning. Når den er tyknet, kommes den i en skål og dækkes med film helt nede på cremen, så den ikke sætter skind. Lad den køle på køl.
  • Pisk fløden. Pisk den kolde cremen op og vend fløden heri.
  • Kom cremen i tærtebundene og top med masser af bær.
  • Slut af med en gang flormelis for syns skyld (og for at camuflere, at bærrene ikke smager af så meget).