Go Back

Rimmet kammusling med miso

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid15 minutter
Samlet tid25 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 4 store eller 8 normale kammuslinger af en god kvalitet
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk sukker
  • 2 spsk lys miso
  • 25 g smør
  • 1 bundt frisk spinat alternativt baby spinat
  • 4-6 grønne asparges
  • ca 2 spsk olivenolie
  • tallerkensmækker
  • Evt 2-3 dl hummerfond/bisque uden fløde

Sådan gør du

  • Den lille lukkemuskel på kammuslingen fjernes, hvis ikke din fiskemand har gjort det for dig.
  • Drys kammuslingerne med salt og sukker. Lad dem trække på køl cirka 1-2 timer. Skyl overskynde salt og sukker af kammuslingerne med koldt vand. Pensel overfladen med miso.
  • Brænd misoen med en creme brulee brænder.
  • I en sautepande kommes en halv liter vand og smørret. Bring i kog og tilsæt lidt salt.
  • Vend den skyllede spinat heri til den er faldet sammen. Anbring på tallerknen sammen med kammuslingen.
  • Skær aspargesen i mindre stykker. Giv dem 1-2 minutter i det varme vand og kom på tallerknen.
  • Pynt med tallerkensmækkere og drisl en smule olivenolie ved.
  • Bring bisquen/fonden i kog og smag den til med miso. Ca 1 spsk miso. Juster også smagen med salt, peber og citronsaft. Kør suppen over.
  • Spis med det samme.