Go Back
Udskriv
5 fra 1 stemme

Caneles Bordelaise -

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid55 minutter
Samlet tid1 time 5 minutter
Antal: 16 stk
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 100 g smør
  • 5 dl sødmælk
  • 250 g sukker
  • 2 tynde vaniljestænger eller en fed
  • 2 æg
  • 3 æggeblommer
  • 100 g mel

Til formene

  • 75 g smør
  • 40 g bivoks

Sådan gør du

  • Skrab vaniljekornene ud af stængerne og bland med en smule af sukkeret.
  • Kommer sukker, de tomme vaniljestænger, vaniljekorn, mælk og smør i en gryde. Bring i kog og lad sukkeret smelte.
  • Pisk æg og æggeblommer sammen. Pisk melet deri og pisk kun til der ikke er flere klumper.
  • Kom i en tynd stråle mælkemassen i blandingen under piskning. Pisk kun til det er arbejdet sammen.
  • Film blandingen og sæt den på køl. Minimum 2 timer. Helst mellem 1 og 3 døgn.
  • Når de skal bages smeltes smør og bivoks. Kom en smule i hver form og fordel den rundt i formen og sørg for den er godt dække. Bemærk at det sætter sig ret hurtigt, så du skal være hurtig. Hæld overskydende voks ud af formen. Kom ikke voksen i vasken, da den sætter sig og eventuelt også sætter sig i afløbet. Det er trælst.
  • Fyld formene 2/3 med dej. Ikke mere end det, da de soufflerer op.
  • Kom i ovnen ved 225 grader. Bag 20 minutter og skru ned til 180 grader. Bag så i 30-35 for meget lyse caneles. 40-45 for en mellemting. 50-55 for at få samme resultat som mig.
  • Tag dem ud af ovnen og lad den sætte sig i et par minutter før de vendes ud på en rist.
  • Lad dem køle let, så du ikke brænder dig på det inderste, før de spises.