Go Back

Torskecarpaccio med peberrod og brombær - Walk on the wild side.

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid5 minutter
Samlet tid20 minutter
Antal: 4 portioner
Forfatter: Thomas

Ingredienser

  • 200-250 g torskefilet
  • 100 g brombær
  • 1 skive rugbrød
  • 25 g smør
  • Blomkålsblade
  • Tallerkensmækkerblade kan erstattes af fx karse eller kørvel

Røget Peberrodscreme

  • 1 dl piskefløde
  • 1 spsk røgeost
  • 2 tsk fintrevet peberrrod
  • 1 citron
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Torsken skæres i tynde skiver og lægges mellem to stykker bagepapir. Bank dem tynde med en kagerulle. De skal være cirka 2-3 milimeter tykke. Nu kan den fryses i et døgn. Ellers skal den bare på tallerknen.
  • Riv rugbrødet på et groft rivejern. Det er nemmest hvis det er daggammelt. Steg det sprødt i brunet smør og læg det på fedtsugende papir for at køle af.
  • Kom fløde, rygeost og peberrod i en skål. Pisk til det har konsistens af en let skum. Smag til med salt, peber, citronskal og saft. Kom på en sprøjtepose eller sæt små æg på torsken med en ske.
  • Pynt med blomkålsblade, sprødt rugbrød, brombær og tallerkensmækkere.
  • Drisl med en smule olie, salt og peber.
  • Server med det samme.