Go Back

Oksekødstagine med couscous - Perfekt til kolde dage.

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid2 timer
Samlet tid2 timer 15 minutter
Antal: 4 -6 portioner
Forfatter: Thomas

Ingredienser

Tagine

  • 800 g oksebov
  • 3 løg
  • 6 fed hvidløg
  • 1 fennikel
  • 1 dåse cherrytomater
  • 8 dl kalvefond eller lignende
  • 1 rød chili
  • 1 tsk kanel
  • 2 tsk paprika
  • 1,5 tsk spidskommen
  • 1 tsk stødt koriander
  • 150 g tørrede figner

Couscous

  • 250 g couscous
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 rød peber
  • 10 cherrytomater
  • 3 forårsløg
  • 2 håndfulde hakkede urter lige dele persille, koriander og mynte.
  • 1 citron

Herudover

  • Yoghurt
  • frisk koriander

Sådan gør du

  • Kødet skæres i grove stykker og brunes grundigt i olie
  • Tlsæt små både af løg, finthakket hvidløg, chili og fennikel skæret i strimler. Steg til det er faldet en smule sammen.
  • Tilsæt krydderierne og steg til de begynder at dufte. Så kommers halverede figner, fond og tomat på. De våde varer gør også at krydderierne ikke når at brænde på.
  • Lad det simre forsigtigt i cirka 1,5-2 timer under låg. Sørg for at ikke koger tørt.
  • Smag til med salt, peber og citronsaft.

Couscous

  • Kom couscousen i en skål og vend det med salt og olie.
  • Hæld kogende vand over. Så det dækker og står cirka en cm over. Du skal bruge cirka dobbelt mængde vand til couscous. Så hvis du bruger 1 kop couscous, bruger du to kopper vand.
  • Film og lad det trække 10 minutter.
  • Rør godt rundt i det og vend finthakket peberfrugt, cherrytomatet, forårsløg og urter i.
  • Smag til med salt, peber og citronsaft. Eventuelt lidt nødder og tørrede frugter, hvis du har.
  • Server de to ting sammen med en smule yoghurt og koriander på toppen.