Puha, tiden går næsten for stærkt. Men det er fedt! Rigtigt fedt…
For to måneder siden sagde jeg farvel til alt det kendte og trygge. Næsten 5 år hos just-eat skulle lægges bag mig, og jeg skulle pludseligt ud og stå på egne ben i den store verden – I hver fald i København.
Jeg må indrømme at der var rigtigt mange ting som trak i mig for ikke at gøre det. Det ville være så meget nemmere at bare finde et standard job med standard tilfredshed nærmest garanteret i nogle vandte rammer.
Jeg er så inderligt glad for at det var lige præcist miinto.dk som fangede mig. Der er selvfølgeligt afsagn når man vælger at bruge sin hverdag i København og den udkårne befinder sig mange kilometer fra en! Nu kan jeg i stedet bruge min hverdag på at knokle og weekenden med at hygge.
Hvad er der så sket på disse to måneder, som allerede er fløjet forbi?
- Jeg har fået ansat en enkelt superstjerne til hoben af superstjerner i Kundeservice.
- Jeg har fået udvidet åbningstiden – Så vi nu dækker alle dage og indtil klokken 22 om aftenen 5 af dem.
- Jeg har fået defineret nogle rammer for hvordan jeg vil have vores kundeservice til at se ud.
- Jeg har vendt lidt op og ned på nogle KPI’s, så, hvis jeg skal måle ud fra min egen stolthed, yder en skide god service til vores kunder.
- Jeg har arbejdet mange flere timer end jeg normalt ville – Kun fordi jeg brænder helt vildt for dette fantastiske firma!
Nu her to måneder efter exit’en fra gode gamle Just-Eat, så er jeg sgu glad.
Jeg har indset at det ikke er alt jeg kan lave om “på et øjeblik”, men jeg kan kaste den første sten ud i vandet og forhåbentlig blive ramt af bølgerne senere.
Det bliver sgu spændende at se, hvor jeg er om et halv, et helt eller flere år. Men jeg er rigtig sikker på at der stadig står www.miinto.dk på brystlommen (du ved, tæt på hjertet).
Det var ordene!
Thomas

