
Jeg havde en fantastisk snak med en rigtig god ven den anden dag. Som mange andre tilfælde, så endte snakken ud omkring arbejde. Det er jo ofte svært at undgå det, når det fylder et sted mellem 45 og 60 timer af din uge – og resten af tiden blot er opladning og venten på at skulle afsted igen.
Hvordan og hvorfor vi endte med præcist dette emne ved jeg ikke. Om jeg kan gengive det, så det reelt giver mening tør jeg heller ikke sige. Men det gjorde indtryk på mig. Så jeg vil i hvert fald altid kunne bruge denne post som en reminder.
Din organisation er et urværk. Og nej, ikke et digital ur!
Jeg tror den bedste måde at beskrive en (velfungerende)organisation – eller måske også afdelinger – er at sammenligne det med et dyrt schweizisk urværk.
Alle dine medarbejdere er tandhjul. Dem er der mange af. Der er mange i forskellig størrelse, for de har også forskellige funktioner. Et får sekundviseren til at dreje. Et andet får datoen til at skifte.
Ens for dem alle er, at fjerner du bare det mindste tandhjul, så vil en mekanisme stoppe med at virke.
Får du et defekt tandhjul, knækker der bare to tænder af, så vil dit ur ikke køre rigtigt. Pludseligt vil det blive bagefter. Du prøver febrilsk at rette tiden til, så det passer igen. Men det vil ende ud i det samme. Dit ur vil vise en forkert tid meget snart.
Sørg for at pleje dine tandhjul godt, også før de går i stykker. Sørg for at få dit ur tjekket, smurt og renset en gang i mellem – så vil det holde så mange år ekstra.
Jeg tror at det er muligt at skifte ud i dine tandhjul. Men det er vigtigt at de har den rigtige størrelse. De skal have en hvis størrelse. Og er her er størrelsen faktisk tænkt omvendt end man nok normalt gør. For et stort tandhjul er et uerfarent tandhjul. Jo mere erfaring du opnår, jo mere slides der på dit tandhjul og det bliver mindre. Det vil være svært at bruge et tandhjul, som er for småt/brugt, i andre urværker end lige det sted, hvor det er tilpasset til efter lang tids brug.
Materialevalget for dit nye tandhjul er ikke det vigtigste, så længe du ved at det har tilpas styrke til ikke blive vredet skævt af presset fra de andre tandhjul. Tandhjulets materiale skal heller ikke være så hårdt, at du ikke har mulighed for at bearbejde det, så det passer perfekt ind i dit urværk.
Personligt er jeg mest tilhænger af store tandhjul, hvor det er mig som urmager, som er ansvarlig at få tandhjulet til at passe ind. Mange af de allerbedste rekrutteringer jeg har lavet, har været outlet tandhjul, næsten ikke slidte, af det rigtige materiale, som jeg har fået til at passe ind. Mange gange har de i deres tidligere mekanismer haft end helt anden funktion – men med lidt tilretning passet perfekt ind.
Jeg sidder i øjeblikket i en iværksætter virksomhed, hvor mange af os har både funktioner som fx minutviser, tandhjul og ursmed. Det er ikke altid nemt at få tandhjulene til at passe ind. Her kan det være svært at skaffe tandhjul, som har lige nøjagtigt de kvaliteter der er behov for. Det kan være farligt, at blive fristet til at tage tandhjul fra masseproducerede ure, store koncerner, da de til tider kan være for specialiserede. Det kan være at lige det tandhjul du kigger på, er det tandhjul som i sit tidligere urværk sørgede for at minutviseren flyttede sig fra 5 til 6. På papiret kan det tandhjul stadig skrive, at det er et minuttandhjul.
Ok, det kommer længere og længere ud med alt den snak om tandhjul, materialer og urmagere – hvor vil jeg egentlig hen?
Jo, det er forholdsvist mange ure på markedet. Der er nogle gange billigere efterlignings ure som ligner originalen meget uden på. Men indeni er det bare ikke samme kvalitet. Det er samlebånds arbejde. Der ligger ingen kærlighed og håndværk i produktet. Der er blot en gut, som har set at det lækre ur solgte godt, og nu pillede det dyre fra hinanden og lavede en 1 til 1 kopi og satte sit eget navn på.
Men smut forbi en urhandler. Tjek prisen ud på dit velholdte vintage schweizer ur, sammenlign det med efterligningen. Efterligningen har mistet værdi – hvis det overhovedet er til salg, fordi chancen for at det er gået til grunde er stor. Det originale har mangedoblet sin værdi.
Mit bedste råd er at du passer og plejer dit ur. Så vil du på sigt tjene dine penge så mange gange ind igen. Går det i stykker, så sørg for at få de rigtige reservedele.
Der er selvfølgeligt billige kinesiske digitalure. Auch. Det skal vi ikke ind på. Men det kinesiske ur giver prædefinerede autosvar på dine mails uden at læse mailen. Urets levetid er ikke længere end det billige batteris. Hvem skifter batteri i et 30 kroners ur?
Dette er første udkast. Hvis du synes om det, kommenter gerne. Og skulle interessen være der og folk får noget ud af det, så kunne det tænkes at der kom en længere urmanual.
Med venlig hilsen
Thomas
Tandhjul og urmager.